En AB.spiller for langt fra bolden

En ABer spiller for langt fra bolden

Næste uge kan blive en skæbne-weekend for AB eller Herning

Mon ikke AB går og ærgrer sig en smule over at de tabte Ishøjs glimrende lille åbner TS. Bharaj, i første over. ”Monty” sagde tak med en score på 72 som Ishøjs topscorer. Ishøj fik dermed en glimrende første-gærdestand med Bharaj og Mohammad Adnan(34) på 74 inden Adnan blev grebet ud. Senere fik Keeperen M. Singh (34) og Pawan Kumar (32) lagt på scoren og Ishøj sluttede med en stor score på 255 for alle på 49,4 overs. ABs markspil var mildt sagt ikke af elitedivisions-klasse. Især var der flere grænseslag der nærmest røg gennem markspilleren til 4. Bedste AB.kaster var J. Ali med 5 gærder for 46 på sine 10 overs. Som tallene viser, gik Ishøj frisk til sagen efter en god opbyggende start, og når man spiller på den måde, klæder det holdet, samtidig med at alle overs bliver brugt.

Der ligger nok også flere sejre til dette Ishøj-hold, som nu har fået samling på klubbens bedste hold, når brødrene Hafeez er kommet med igen.

Og endnu en AB.spiller der denne gang slår på tværs

Og endnu en AB.spiller der denne gang slår på tværs

AB forsøgte hele tiden at batte op til Ishøjs store total

 AB forsøgte hele tiden at  bygge spillet op mod  Ishøjs relative store halvleg. En ting som holdet helt sikkert positivt kan bruge i næste weekends vigtige kamp mod Herning. Holdet endte med  210 for alle med en oplagt H. Khan med 43 på 45 bolde, AM. Kiyani 30, Naved Mughal, 27. og A. Ullah med 25. Egentlig en udmærket gærdeindsats af ABs hold, som måtte undvære holdets nyudnævnte student Anique Uddin, som helt forståeligt havde valgt at køre i hestevogn med sin nye kasket på.

Ishøjbowler med en bred action

Ishøj-bowler med en bred action

Ishøjs Javid Khan stod for kampens bedste kasteresultat med 4 gærder for 19 på sine 10 overs.

Ishøj vandt således kampen med ca. 45 points, og styrkede mulighederne for også at kunne kalde sig elitedivisions-hold til næste år.

Status efter bundkampen i dag, Ishøj har to sejre og AB og Herning er uden sejr.

Således ligner det lidt af en ”skæbne-weekend”, i hvert tilfælde for AB og Herning, som i næste uge spiller mod hinanden på søndag, hvor Herning  først spiller i Ishøj om lørdagen.

Jørgen Jønsson