I Nordic Cup blev det danske hold besejret af et meget aggressivt norsk hold

Selv om Twenty 20 stævnet nogle gange faretruende lignede begyndende regnvejr, holdt det tørt så en lang men utrolig aktiv nordisk cricketdag sluttede med en underholdende kamp mellem de to favoritter Danmark og Norge til den første titel som nordisk mester i cricket.

Men vi begynder med den danske finale mellem Nørrebro og Herning, Nørrebro, der har måttet slide noget mere end den anden finalist Herning for at komme i finalen. Forlydender fortæller, at Herning rent faktisk kom i finalen uden at have været i kamp. Men da de endelig kom i kamp, viste holdet, selv om de manglede brødrene Michael og Carsten Pedersen, at de var de bedste på dagen. Herning vandt med 27 points med en meget veloplagt Troels Thøgersen som topscorer med 52 i Hernings halvleg på 138. Troels havde bla. et par meget flotte drives til grænseslag som virkede meget kontrolleret.

Nørrebro scorede 111 for 9 med Imran Khan 45 medens bedste Herning kaster blev Hamed Zamann med 2 for 16 og Troels Thøgersen med 2 for 19.


Hernings vindere

Hernings formand Folmer Christiansen var naturligvis en både glad og stolt mand efter kampen. Folmer havde dog også lidt malurt at uddele, da han mente at prisen for en sejr