Flotte individuelle præstationer som lover godt i fremtiden

Svanholm vandt junior-DM på bedre koefficient

Der måtte lommeregnere i brug for finde frem til danmarksmesteren i juniorrækken. På nær Husum, som i øvrigt mødte op med et yngre talentfuldt mandskab, men tabte alle kampe, slog de 3 andre hold Svanholm, Herning og AB hinanden, hvor Svanholm blev mester på bedste koefficient i deres indbyrdes kampe.  Undertegnede overværede blandt andet kampen mellem Svanholm og Herning som en særdeles velspillet og spændende kamp, som Herning vandt på sidste bold, hvor Hernings keeper greb en ellers meget velspillende Jonas Henriksen.

Denne kamp indeholdte som nævnt masser af god cricket, hvor der ganske vist også var mange udvalgte DCF-spillere involveret. Herningholdet var garneret med de 4 akademispillere fra Viborg, og man bemærkede da også en vis ”kraftfuldhed” over disse akademidrenge, som øjensynligt har lagt en del styrke med at løfte jern under den fysiske træning. Lavanish Prem, Magnus Kristensen, Frederik Mikkelsen og Nicolaj Jørgensen virkede alle lidt mere brede over skulderne end vanligt. Nu er det som bekendt ikke kun de brede skuldre der er det afgørende, men Hernings knebne sejr over Svanholm, blev nok grundlagt da Mads Henriksen blev grebet ud på første bold Herning 104-Svanholm 103.  Svanholms Saif Ahmed, som blev udnævnt til ”Man of the tournament” indeholder mange tekniske finesser i sit spil og så længe han opretholder sin koncentration, er han en nydelse at følge. Hos AB var det især Jawad Ali der ved gærdet viste gode takter.  

Svanholm blev også drengemester

Svanholm om ikke badede sig igennem, så alligevel, blev en klar drengemester ved at vinde alle kampe. Holdet har 3 gode gærdespillere Jonas Henriksen helt i top – er blevet en del bedre i sit benarbejde og sortering af bolde- Saud Munir er også teknisk udmærket velfunderet, skal nok have et bedre opløft som udgangspunkt, her tænkes især på spil på bagerste fod (cuts og pull), samt Hussain Bashir, der mere en de nævnte to, spiller på sit gode øje men bliver nødt til rent teknisk og ikke mindst i sit benarbejde at blive bedre hvis han skal bevare sin plads på udvalgte hold.  Horsens som vandt sølv, har et par gode gærdespillere Thibanish Prem og Shangeev Thas, og på kastesiden den meget konstante pige/damespiller Shansetta Thas -hun har vist allerede imponeret kvindernes UK- hun kaster med en konstant god længde og retning, som mange af  drengene kunne lære af. Hos Husum som endte 3, var det især to spillere der faldt i øjnene nemlig gærdespilleren Rasmus Wunderlich samt den eneste tysker Tobias Kloock, som Jürg Kryger fortalte at de havde på holdet. Tobias Kloocks  venstrehåndskastning er vidunderligt at følge for en gammel instruktør- meget stilfuld action som får en til at tænke på gode gamle Unnderwood fra det engelske testhold for mange år siden. At den 11 årige Rasmus Wunderlich kan batte viser hans tal tydeligt, han scorede blandt andet 39 not-out mod Ishøj som endte uden sejre. Det har haft en meget positiv indvirkning, at Husums bedste gærdespiller gennem mange år, Gerrit Müller ugentligt herser med dette talent.

AB vandt overraskende det danske lilleputmesterskab

Man kan ikke lade være med tænke på nylig afdøde landstrænerlegende i fodbold Ricardo Møller der formåede at vinde europamesterskabet på afbud i 1992 hvor det fynske ”bøgetræ” sammen med hans spillere indskrev sig for evigt i bøgerne over de største danske sportspræstationer nogensinde.  Det kommer ABs lilleputter næppe til, men klubben udførte en ren ”Ricardo”, kom med på et afbud, og vandt turneringen i klubbens 125 års-jubilæumssæson.

Det lover godt for Mikkel Grøns tropper fremover med disse talentfulde spillere, der ind i mellem imponerede med godt gærdespil og god kastning, selv om de små ABer til tider kastede en del udenom kom de altid tilbage på sporet igen med god længde og retning på boldene.

Horsens blev en flot nummer 2. og nærmest udraderede Svanholm ved tage dem for kun 16 points, hvor Horsenspigen Shansetta Thas med sine hurtige og præcise bolde var uspillelig for de noget uerfarne  Svanholmspillere. Men referenten ved med sikkerhed, at Svanholms lilleputter nok skal komme igen. Ishøj blev bronze vindere ved at besejre Svanholm klart.

Lilleputrækken bar præg af mange talentfulde spillere, der nok skal kaste glans over dansk cricket i fremtiden. Undertegnede er sikker på at DCFs nye konsulent, som er den samme som Danmarks bedste gærdespiller Frederik Klokker, gik fra dette årlige DM-stævne lettere opmuntret.

Se billeder og tørre tal nedenfor

 Jørgen Jønsson

 

DSC_0703

Der var kun en pige med ved stævnet, men hun var til gengæld god. Dominerede både hos lilleputter og drenge: Shansetta Thas, Horsens, der her battet mod Husum

 

DSC_0701

Det er ikke nemt for en dommer at nå at komme rundt i indendørscricket. Uanset at dommer Tarandit Singh helt fra Indien ikke nåede det udlod han dog at dømme herning-spilleren løbet ud mod Husum

Junior

Resultater

Svanholm 104  (Saif Ahmed 32, Said Alam 21x, Mads Henriksen 20x) over Husum 96 (Ferdinand Lev 25).

AB 128 (Jawad Ali 38, Annique Uddin 25, Saim Saeed 24x, Lavanish Prem 2/31) over Herning (Lavanish Prem 29x, Annique Uddin 2/24).

Herning 104 (Frederik Mikkelsen 42x, Lavanish Prem 22) over Svanholm 103 (Jonas Henriksen 30, Saif Ahmed 21, Nicolai Damgård 3/25).

AB 136 (Jawad Ali 43, Annique Uddin 27, Saim Saeed 20) over Husum 93 (Frdinand Lev 26).

Herning 141/1 (Nicolai Damgård 29x, Dan Hedevangx 22, Oliver Hald 22x, Lavanish Prem 21x) over Husum 82 (Hauke Albertsen 22x).

Svanholm 73/0 (Saif Ahmed 22x, Mads Henriksen 21x) over AB 69 (Annique Uddin 20, Azaan Ur-Rehmann 3/10)

Slutstilling

Juniorer

Svanholm. 3            4

AB……….….3           4

Herning…. 3            4

Husum..    3             0

 

DSC_0729

Svanholm juniormestre. Stående fra venstre: Taha Ahmed, træner, Said Alam, Hussain Bashir, Toke Larsen og Mads Henriksen. Knælende Saif Ahmed, Saud Munir, Azaan Ur-Rehman og Jonas Henriksen

 

DSC_0706

Saif Ahmed, “man of the tournament” hos juniorerne

 

Drenge

Resultater

Horsens 122  ( Shangeev Thas 26x, Shansetta Thas 21x,Vitusan Shankay 20x) over Ishøj 58

Svanholm 91 (Jonas Henriksen 22) over Husum 82 (Rasmus Wunderlich 40x).

Horsens 137 (Thibanish Prem 43x, Shangeev Thas 42x, Vitusan Shankay 24) over Husum  103 (Leon Wille 21x, Rasmus 21x).

Svanholm 79/0 (Saud Munir 21x, Jonas Henriksen 20x) over Horsens 75.

Husum 112/3 (Rasmus Wunerlich 39x, Tom Wiese 20 ) over Ishøj 111 (Nabil Akhtar 32, Hassan Akhtar 24x, Hamad Rafi 26)

Svanholm 149/0 (Saud Munir 43x, Azaan Ur-Rehman 22x, Jonas Henriksen 21x, Hussain Bashir 20x) over Ishøj 117 (Nabil Akhtar 41x, Hassan Akhtar 21).

Slutstilling

Drenge

Svanholm 3……….……..6

Horsens 3…………………4

Husum   3………….……..2

Ishøj       3……….….…….0

 

 

DSC_0724

 

Svanholms drengevindere: Bagest fra venstre: Saud Munir,Hussain Bashir, Jonas Henriksen, Azaar Ur-Rehman, Mohammed Hasham. Knælende;Saif Ali Ahmad,  Zeshan Aslam, Saif Ali Ahmad, Ahmar Hussain, Jonas Henriksen,

DSC_0715

   Shankeev Thas, Horsens  “boy of the tournament” i drengerækken

 

Resultater

Lilleput

AB 86 (Sami 28, Anas 21) over Svanholm 60.

Horsens 110 Vitusan  Shankay 33, Liron 20) over Ishøj 82 (Nabil Akhtar 24x)

AB 90/6 (Usman 29x) over Horsens 89 (Vitusan Shankay 36x)

AB 71/2 (Abusa 20x, Sammix 20) over Ishøj 68.

Ishøj 140 (Moez 36x, Nabil Akhtar 30x) over Svanholm 92 (Abdullah Mahmood 20x)

Horsens 19/1 over Svanholm 16

Slutstilling

Lilleput

AB                    3  kampe   6

Horsens       3   kampe   4

Ishøj              3 kampe    2

Svanholm    3 kampe   0

IMGP8449

ABs lilleputter, der kom med på afbud og vandt

DSC_0720

Alle “men of the tournament” og alle handskemodtagere samlet med ABs “boy” Sami ydest til højre