Glade DM-vindere fra Horsens

Glade DM-vindere fra Horsens

 

Som vi forudsagde i går, var finalen mellem Horsens og Svanholm først og fremmest afgørende for, hvem der vandt den individuelle kamp mellem de to ”store” spillere- Thibanish Prem, Horsens og Jonas Henriksen, Svanholm- den kamp vandt Thibanish i dag. Derfor kunne Horsens trække sig tilbage som fortjente drenge-mestre anno 2015. Efter at alle havde været igennem en helt vejrmæssig frygtelig heldagsregn, hvor de to dommere Thomas Kentorp og Aftab Ahmed skal have stor ros, fordi de tillod at kampen blev færdigspillet, med den risiko, at begge nok har pådraget sig en sensommer-forkølelse. Tilbage til Thibanish Prem, det er som ikke fordi han spil rent teknisk, er så dårligt, men det er heller ikke i særklasse i hans aldersgruppe. Men Thibanish er en tålmodig spillertype, der forstår at sortere sit spil. Egentlig ligner hans spillestil lidt den nylig afgående akademispiller Lavanish Prem en del, og i den sammenhæng, må man blot håbe, at Thibanish får mulighed for at udvikle sit spil yderligere. Det er måske det problem, der i øjeblikket holder Lavanish bort fra cricketbanen. Horsens battede først og scorede 158 for 7 på de nedsatte 30 overs. Thibanish Prem lavede 82 inden han blev bowlet af Jonas Henriksen. I. Prem og A. Kirupa scorede begge 20. Jonas Henriksen, Svanholm tog 4 gærder for 36, medens Abdulla Mahmood bowlede tæt og fik 1 gærde for 20 på 6 overs.

Selv om Jonas Henriksen boiwler Thibanish Prem ud i "Tvekampen" hjalp det ikke meget

Selv om Jonas Henriksen boiwler Thibanish Prem ud i “Tvekampen” hjalp det ikke meget

Skulle Svanholm overgå Horsens score, var det nødvendigt at Jonas Henriksen stort set skulle lave det samme som Thibanish Prem havde gjort ved gærdet. Men Jonas blev dømt ben for på netop Thibanish Prems kastning, og dermed forduftede spændingen i kampen. Men resten af Svanholms gærdeside skal have stor ros for ikke at falde sammen- de to lilleputspillere Musa Mahmood(28) og Whahit Mahmood(15) lavede en pæn gærdestand på 48, og Svanholm endte med acceptable 112 for alle, inden alle de involverede drivvåde drenge kunne gå til præmieoverrækkelse. Brødrene Prem L. Prem og Thibanish tog henholdsvis 3 for 18 og 2 for 15 medens K. Vaikantharajah tog 2 for 12.

Svanholms sølvvindere

Svanholms sølvvindere

KB så længe ud til at skulle tage hjem med bronze, men blev snydt af AB til sidst

Ligesom i finalen blev der spillet 2 x 30 overs i kampen om bronzen, hvor AB og KB mødtes.

Det blev et meget tæt foretagende, som AB vandt med 10 points, efter det længe så ud til at KB havde AB nede i sækken- men holdet kunne altså ikke få snøret sækken til.

ABs hold der vandt bronze

ABs hold der vandt bronze

AB indledte med 102 mod KBs udmærkede kastning, hvor Ali Hassan tog 3 gærder for 15 og Hamza Majid 3 for 23. AB skulle langt ned i gærdeordenen førend holdet begyndte at score noget der lignede lidt. Det skulle ligge i lilleputten Ghani Kiyani lod at blive topscorer med 29.

KB åbnede som lyn og torden, hvor Hamza Majid scorede 36 inden han gik.ved totalen 61.  Derefter faldt KBs gærder nærmest på stribe takket være ABs brødre Sami og Hassan Sebm der tog 3 for 10 og 2 for 12..

KB, der blev nummer 4 spillede et par udmærkede kampe

KB, der blev nummer 4 spillede et par udmærkede kampe

KB endte 7 points for lidt  med 95 for alle, og AB fik dermed bronze.

Jørgen Jønsson