Lørdag spillede Skanderborg mod Husum i Skanderborg. Kampen begyndte med et minuts stilhed for Ole Bülow. Vejret var tilsvarende trist med overskyet vejr og fugt i luften. Man spillede delvis i støvregn, men der kom ikke så megen regn som meteorologerne havde lovet. Kampen blev gennemført.
Husum valgte at gå til gærdet først men fik en elendig start da begge åbnere blev fjernet i løbet af de 2 første over og blev kort efter fulgt af Hauke Müller hvis lyn og torden teknik ikke virkede. Bror Gerrit derimod blev hængende men det knib med partnere. Jesper Hansens medium kast voldte kvaler med 5 gærder og Andy Lamberts outswing gav tre gærder da Husum kunne kun lave 106.
Det havde Skanderborg intet besvær med sammenlignet. Husum var livløs i marken og viste ingen kamp da kampen har stor betydning for nedrykningen. Trods to hurtige gærder i starten var det Andy Lambert og Rizwan Mahmood som kørte halvlegen næsten hjem. Tilsammen diskede de op med 11 grænselag. Rizwan faldt ved 75 men Skanderborg vandt med 7 stående.


01her-esb

Craig Knight slår en 6’er

Søndag så mødet mellem Herning og Esbjerg i Herning. Vejret var overskyet med trusler om regn men uanset var banen våd og tung som den har været det meste af sæsonen. Esbjerg vandt lodtrækningen og valgte at tage fordel af de våde forhold og gik til gærdet først. Herning fik relativt hurtigt et gennembrud men Henrik Øre (18) og især Craig Knight (38) lagde pres på Herning hvor Craig sendte bolden ud af banen tre gange. Hernings Michael Pedersen skifter konstant rundt på sine kastere og det gav pote mere end én gang. Michael kastede Henrik Øre mens Craig Knight forsøgte at slå Lejf Slebsager ud af banen. Esbjergs Kasper Rubin (33) blev samlingspunkt og fik sammen med Peer Jensen (25*) etableret en gærdestand. Men Kasper faldt lige efter en drikkepause så Peer sammen med halen kæmpede for at få en total på tavlen. Efter de 50 overs nåede Esbjerg på 168 mens Michael Pedersen endte med at tage 4 gærder for 22.

02her-esb

Henrik Øre kastet ud

Efter åbneren Glen Hedevang blev kastet ud ved 22 overtog Michael Pedersen (47) og Troels Thøgersen (26) scenen og de straffede alle de korte bolde. Kasterne blev skiftet rundt men det hjalp ikke indtil Troels ikke ram på Jakob Rubin og blev grebet ud. Næste mand Cody Butler fik ikke en bold da han blev løbet ud af Michael, der selv slog efterfølgende bolden til Daniel Klitgård. Herning var nu lidt rystet men Mads Nyeng og Carsten Pedersen fik lidt skik på halvlegen. Mads prøvede også at slå Rubin ud af banen men fandt Ivan Kristensen. Både Jacob Larsen og Sonny Nielsen faldt kort efter til greb.Lejf Slebsager blev kastet ud af Klitgaard. Carsten Pedersen (34) og Stig Hedevang (8) krøb nærmere totalen men Carsten blev grebet ud. Dette sidste par fortsatte med at krybe nærmere men Kasper Rubin fandt vej igennem Stigs forsvar med 5 points igen.

Herning lignede ellers en sikker sejrherre men holdet fik en blackout ved gærdet og Esbjerg forstod at udnytte dette til en sejr. Jakob Rubin blev bedste kaster med 3 for 29.

03her-esb

Mirza Hoadzimesinoc grebet ud af Michael Pedersen

 

04her-esb

Michael Pedersen slår bolden på klubhuset

 

05her-esb

Troels Thøgersen gribes ud på grænsen af Ivan Kristensen

 

06her-esb

Lejf Slebsager kastes ud

 

07her-esb

Sidste mand for Herning Stig Hedevang kastes ud af Kasper Rubin

 

08her-esb

Sejren er hjemme men det er ikke en pokalfinale……..