Dommerne fra Herning kampen mod Svanholm vil sove godt i nat. Med fem regnvejrspauser og derefter granskning af reglerne plus brug af Duckworth-Lewis er nok til at slå en dansk dommer omkuld, men det var realiteterne i dag i Herning. Kampen var skåret ned til 2 x 40 overs inden lodtrækningen men de mange regnvejrspauser gjorde at kampen blev reduceret yderligere til 2 x 36 og en revideret targetscore beregnet ud fra Duckworth-Lewis. Svanholm vandt lodtrækningen og gik til gærdet under de våde forhold. Taranjit Singh viste igen gode takter efter lørdagens century med 43 og sammen med Taha Ahmed (44) lagde bunden til Svanholms halv leg godt hjulpet på vej med Hernings smørsmurte fingre. Henrik Hansen holdt ellers halen i gang med sine 19 not out og Svanholm endte med 157 for 9.

Regnvejret betød at Hernings target score endte med at blive 166 og det mente anfører Morten Andersen at de kunne nå. Men gærderne faldt jævnligt i starten og med 4 nede for 40 så det ikke godt ud. Morten Andersen tog affære og sammen med først Ihjas Saumy og Lejf Slepsager fik liv i Hernings halvleg. Men Hernings gærdespillere der alle er rutinerede for ingen af Hernings unge spillere var med, kunne ikke samle sig og støtte Morten i den anden ende. Dødsstødet kom i form af Henrik Hansen der i forvejen havde taget 3 gærder bl.a med at fjerne den farlige Lars Hedegaard Andersen for næsten ingenting. Mens Morten så på som ikke slåer fjernede Henrik så Theo Cupido, Jens Iversen og Kristian Johnsen på 3 bolde og slukkede Herning. En vaske ægte hattrick i Midtjylland. Sejren blev på 11 points og Morten var 69 not out. Henrik endte med 6 gærder for 38. Med weekendens to sejre kan Svanholm ikke længere betragtes som bundhold.

henrik_hansen06

Henrik Hansen – hattrick mod Herning

 

Mens der faldt regn i Herning kom der ikke en dråbe i Esbjerg. Det så truende ud om formiddagen, men det holdt tørt hele dagen så dagens kamp mellem Esbjerg og Ishøj ikke blev reducerede på nogen måde. Banen var trods alt meget våd og de fleste anførere ved at det er bedst at batte først, da markholdet ender med at kaste med et stykke rødbrun sæbe. Denne tankegang har Ishøj åbenbart ikke. De tager ikke hensyn til vind og vejr, men gør det de har lyst til. Da de vandt lodtrækningen, gik de i marken og det gav en del hovedrysten rundt om Esbjergs bane.  Esbjerg udnyttede situation ved at få en god start med en veloplagt Craig Knight, der straffede Ishøjs dårlige bolde. Men der var ingen andre gærdespillere fra Esbjerg, der nåede Craigs niveau. Jamal, Jakob Rubin og Andrew Kerr endte alle i 20’erne og kom ikke videre. Esbjerg havde størst problemer med at håndtere Ishøjs skruekastere, der holdt scoringshastigheden nede. Det betød Esbjerg endte på 193 for 9 efter 50 overs, en total der burde være nok på den langsomme bane.

Ishøj har et par gærdespillere som er kendt for at være aggressive og vælger luftvejen. I lørdags lykkedes det mod Kolding, men mod Esbjerg fik Ishøj ikke en ønskestart, da Khan blev grebet ud. Afzaal Virk angreb med det samme med lidt succes, men da han blev grebet for 24 og P Kumar for 21 mistede Ishøjs gærdeside deres tænder. Esbjergs kasteside virkede ikke farligt og Z Elahi og anfører Akthar holdt sig inde og kørende i langt tid. Det så ud som om Ishøj ville nå op, men heldet var mere med Esbjerg, der holdt alle gribechancerne. Phil Boardman fik held til sidst at fjerne halen og Esbjerg kom i havn med en sejr på 20 points. Det var nok sidste chance i dag for Esbjerg, hvis de skal gøre sig noget forhåbning om at undgå nedrykning, men det kræver nu lutter sejre.

I første division spillede Odense lørdag mod Nørrebro i Odense og tabte. Ingen fra Odense kunne gørde sig bemærket og holdet var ude for sølle 74 som Nørrebro passerede for tabet af 4 gærder. Søndag skulle Nørrebro spille hjemme mod Husum, men banen var ikke spillebar og kampen er flyttet til næste weekend. Dagens overraskelse fandt sted i Aarhus, der tog imod Albertslund. Københavnerne gik først til gærdet og producerede 170 points for alle mand. Khan var bedst med 40, men Atif med 32 og Javed med 35 hjalp til. RS Mohammad førte an hos kasterne med 5 for 52. Aarhus er ellers ikke kendt for deres gærdespil i år med flere totaler under 100. Med 7 gærder nede for 89 så det heller ikke ud til at det ville lykkedes i dag, men Hassan og anfører Chr. Langhoff bed fra sig og hævede Århus til 151. Hassan holdt stand og sammen med sidste mand Nielsen nåede Aarhus at passere Albertslunds total. I en lav scorende kamp i København vandt KB II endnu engang og det gik ud over AB med en sejr på bare 9 points.

VIDEO (flash)    ESBJISHO1      ESBJISHO2       ESBJISHO3         ESBJISHO4

 

PP

ESBISH01

Phil Boardman får lagt nogle points til totalen

 

ESBISH02

Godt greb der fjernede J Khan inden han fik rigtigt fat – J Khan c A Kerr b A Jamal –

 

ESBISH04

A Virk slog til Jamal for grænseslag

 

ESBISH06

Endnu en 4’er til A Virk

 

ESBISH08

Andrew Kerrs andet greb da han fik A Virk

 

ESBISH12

Grænseslag til P Kumar

 

ESBISH10

M Adnan slå direkte ud til A Jamal

 

ESBISH14

P Kumar falder – grebet af I van Kristensen af Kerrs kastning

 

ESBISH17

Grænseslag til Z Elahi

 

ESBISH16

Z Elahi angriber……

 

ESBISH19

AA Akthar slår til 6

 

ESBISH23

A Akhtar c M Øre b P Boardman

 

ESBISH21

ZM Kaini slår 6

 

ESBISH27

Z Elahi lbw b P Boardman

 

ESBISH25

QU Zaman lbw b P Boardman

 

ESBISH29

Ishøj var stor forbruger af appeller……uden resultat

 

ESBISH32

Craig Knight 4

 

ESBISH30

Henrik øre 6

 

ESBISH34

H Øre b ZM Kaini

 

ESBISH35

Craig Knight 4

 

ESBISH37

M Pedersen b P Kumar

 

ESBISH38

Craig Knight 6

 

ESBISH40

Points for A Jamal

 

ESBISH41

A Jamal c ZM Kaini b A Akhtar – Bemærk hr Kainis teknik

 

ESBISH43

K Rubin* c ZM Kaini b A Akhtar – Kainis teknik stadig den samme

 

ESBISH45

C Knight c M Adnan b J Khan

 

ESBISH47

6 til Jakob Rubin

 

ESBISH49

I Kristensen c Z Elahi b J Khan – grebet med én hånd…….

 

ESBISH51

J Rubin b P Kumar

 

ESBISH52

Martin Øre i aktion til grænseslag

 

ESBISH54

Frustration er klar da Martin Øre har haft en “ruller” i gærdet……..

 

ESBISH56

P Banke+ lbw b ZM Kaini

 

ESBISH58

Points til Andrew Kerr