Tør jeres klub tage udfordringen op og skabe et godt idrætsmiljø for unge? DIF starter en ny runde af klubudviklingsprogrammet “godt idrætsmiljø for unge” til november. Sidste år deltog tre cricketklubber AB, Herning og KB i forløbet.

Kort fortalt så går tilbuddet ud på at udvikle klubben fra de unge spilleres perspektiv. Det sker ved at klubben samler 3-4 unge spillere som sammen med en ungdomsleder deltager i et opstartsmøde. Opstartsmødet foregår i idrættens hus Søndag den 3. November. Her skal spillerne sammen med ungdomslederen finde et projekt som skal forbedre idrætsmiljøet for de unge i klubben. Det kan for eksempel være at afholde en lejr for de unge. De unge skal efterfølgende arbejde med at udarbejde en beskrivelse af deres projekt over de næste 2-3 måneder. I denne fase hjælper forbundet med råd og vejledning. Når forløbet er gennemført får klubben 6000 kr til at gennemføre de unges projekt i praksis. 

Vær hurtige! Ansøgningsfristen for deltagelse er 1. oktober.

I kan læse mere om programmet i DIFs folder Godt idrætsmiljø for unge