47 årig scorede 125

Tre uger før det annoncerede sluttidspunkt for elitedivisionen kunne Glostrup krone deres træner Ole Mortensen med en isspand og dermed markere deres andet danske mesterskab. Det første kom i 2008 og glæden var nok større dengang, fordi klubben havde kæmpet for det så mange år. I år har holdet faktisk været så overlegent, så det kan sammenlignes med AaB`s og Svanholms velmagtsdage.

Glostrup havde i forvejen et godt hold, men med tilgangen af Bashir Shah fra AB og den spillende ungdomstræner Scot O`Brien blev også holdets bredde så stor, at et enkelt afbud som i dag fra David Borchersen eller afgangen efter blot en kamp fra Henrik Saxe Hansen simpelthen ikke kunne mærkes. Når så sidste års mestre Herning nærmest led under masseafgang i sæsonstarten og Svanholm med to nederlag til KB spillede deres chancer af hænde, så blev det