KB vandt knebent en 20×20 over Ishøj

Der blev ikke spillet meget cricket i det trøstesløse danske vejr, så dagens tophistorie er utvivlsomt, at Frederik Klokker stiller op for Skanderborg i klubbens sidste kampe i 1. division og i en kvalifikationskamp.

Klokker er færdig med turneringen i Holland. DCF er blevet præsenteret for den kontrakt, han har indgået med sin klub i Holland. Her har han spillet som amatør i den nu afsluttede sæson. Klubben havde i forvejen de tilladte tre professionelle. Hans amatørstatus har det hollandske forbund accepteret ved at lade ham spille. Han er medlem i Skanderborg

– Klokkers kontrakt med den hollandske klub indeholder alene betaling for groundsmansarbejde, siger DCF`s formand Thomas Kentorp. Da Klokker er dansk statsborger og har spillet som amatør i Holland er der efter DCF`s regler ikke noget til hinder for, at han kan spille for Skanderborg. Man kan diskutere det moralske og rimelige i, at Danmarks bedste cricketspiller på den måde kan komme til at sætte et afgørende præg på op- og nedrykning ved at deltage i et par slutkampe, men DCF må følge sine egne regler, slutter formanden.

Man mindes, da Jørgen Jønsson under sidste repræsentantskabsmøde under en diskussion om turneringsreglementet fremførte muligheden for, at Klokker stillede op som det nu sker. Alle tog det nærmest som en spøg