KB op. Albertslund i kvalifikationskamp. Søndagen bød kun på en kamp i de to øverste rækker, nemlig i 1. division i form af Fredericias “andendagsgilde” mod Svanholm II efter jydernes “lørdagsgilde” (gilde mest for Albertslund) på Københavns vestegn. Det var en kamp, hvis vinder ville komme i nogenlunde sikkerhed, mens taberen skulle være heldig for at undgå nedrykning.

Taha Ahmed, Svanholm II ben for til U.Javed efter 85. Sri Arunugam keeper for Fredericia
Svanholm indledte med 326/9. Hertil kom 12 ekstra (strafpoints for to overe) fordi Frredericia afviklede sine overe to overe for langsomt. Juniorspilleren Taha Ahmed (87) overgik landsholdets Søren Vestergård (79). Den gode Vestergård gav en gedigen chance allerede mens han var encifret og fortsatte i det luftige ud fra synspunktet, at bare man slår hårdt eller højt nok, så skal det nok gå. Begge gang gik det ud over uheldige Sune Østergård, der anden gang måtte forlade banen efter at have droppet chancen ude på stregen ned på sit knæ.


Man kan ikke frakende Bobby Maliks stød mod U. Javeds kastning en vis dramatisk effekt

Taha Ahmed var mere en samler og præsterede sit højeste nogensinde. Da de to hold mødtes første gang vandt Fredericia takket være et century fra U. Javed. Her fik en en grum skæbne. Kastet ud på halvlegens første bold af Sair Anjum. Siden sørgede Martin Eskildsen (58) for, at Fredericia kunne tage hjem med nogenlunde oprejst pande med en score på 135. Ålborg synes “dødsdømt” i denne række trods en meget bedre anden halvsæson end første, mens Fredericia og Køge på lørdag i Fredericia skal søge at undgå den anden nedrykkerplads. KB har for længst vundet rækken med Albertslund som toer og i den efterhånden traditionelle rolle med en kvalifikationskamp mod nr. næstsidst i elitedivisionen.