DSC_0396

Zameer Khan blev med to dages varsel udtaget som erstatning for en spiller, der ikke kunne nå at vå visum. Han præsterede i sin debutlandskamp at blive topscorer med 46 på 46 bolde

Det danske landshold som for tiden befinder sig i Sussex, vandt i dag en relative overbevisende sejr mod Guernsey. Kampene bliver spillet på Blackstone, en bane der er ganske kort fremover og gigantisk til siderne.

Starttidspunktet blev rykket med en ½ time, da Guernsey først fløj ind i morges, og det var en glad Michael Pedersen, der kaldte rigtigt ved lodtrækningen og sendte os til gærdet først. Vi åbnede med to comeback-drenge til landsholdet. Shehzad Ahmed tilbage efter en knæskade for landsholdet og Glostrup samt Zishan Shah som har været væk i en periode. Begge fandt forholdene en smule uvant, og spillede tilbageholdende. Shehzad(6) kantede en kort bold til keeperen, og kort efter fulgte Zishan(2) efter med et lille chip til squareleg. Tabet af disse bragte Zameer Khan og Hamid Shah til gærdet. Zameer Khan som har spillet en håndfuld Danmark A og Danmark U kampe, spillede fornuftigt og valgte de rigtige bolde at forcere på. Samtidigt med dette holdt Hamid enerne kørende og efter 17 overs var vi 79 for 2. Zameer var 4 fra sin 50, da han forsøgte at pull en kort bold. Den røg lige op og han måtte forlade banen for 46 på 46 bolde. Hamid(29) fulgte kort efter, hvor han missede en fulltoss. Med 4 nede for 97 havde vi Frederik Klokker og Kamran Mahmood ved gærdet. Frederik havde det nemmere ved at score, end Kamran, hvis hovedet til tider falder hen, hvorved han spiller meget låst. Pointene begyndte at komme nemmere da gærdespillerne havde spillet sig ind, men endnu engang ville vores set gærdespillere ikke cash in og lave en stor score. Frederik faldt for 35, det samme gjorde Kamran. Michael(9) faldt ved 192, og Taha(9) ved 210. Dette bragte Aftab og Amjad ind med 7 overs tilbage. Aftab(14) grebet bagi, og Anders(0) blev fanget benfor. Vi var 215 for 10 efter 46 overs. Amjad(3*).

Uden tvivl en ikke godkendt gærdehalvleg og træner Jeremy Bray var heller ikke bleg for at pointere dette efter kampen.

Med tilbagekomsten af Amjad Khan kan man virkelig mærke i de danske cricketkredse, at en kapacitet er kommet tilbage. Hans erfaring fra de mange år i county-cricket smitter af på spillerne, og sammen med Frederik Klokker, Jeremy Bray og Michael Pedersen, har vi en rigtig god og erfaren 4-kløver der kan guide det relative unge landshold.

Amjad Khan var all cylinders firing da han fjernede åbneren på første bold. I den modsatte ende bowlede Aftab. Der er ikke stor forskel på disse bowlere udefra. Langt hår. Ligelangt tilløb. Men Amjad har en fart, som mange ikke spiller til dagligt. Dette gjorde, at han blæste i gennem og havde 3 for 11 da han stoppede første spell. Aftab med 1 for 16, fjernede Jeremy Frith som vel må være Guernseys bedste gærdespillere. Med Guernsey 24 for 5, kom Anders Bulow og Kasper Rubin på. De kastede gode linjer, måske en anelse for langt, men dette er naturligt, når man går fra kunstpitch til græspitch. Bashir Shah var nok engang uspillelig, selvom der ikke var ret meget spin i pitchen. Hans 5 overs røg for 12. Hamid Shah, Michael Pedersen og Kamran Mahmood alle med gode og billige tal, dog uden virkelig at bryde i gennem. Guernsey var 128 for 9 efter 40 overs. Jamie Nussbaumer valgte dog at gøre tingene en tand mere interessant. Han blev inde og slog de lange bolde til seks. Med 4 overs igen manglede Guernsey 32, men i stedet for at holde hovedet koldt, forsøgte han at slå Hamid til 6, men han fandt kun markspillerens hænder. Guernsey 187 for 10, Nussbaumer 85.

Amjad Khan 10-1-35-4. Aftab Ahmed 10-2-43-2. Anders Bulow 5-0-37-0. Kasper Rubin 4-0-10-0. Hamid Shah 5.3-0-22-2. Michael Pedersen 4-0-12-0. Kamran Mahmood 3-0-11-0.

Efter kampen blev der afholdt teamdinner på Blue India ved Ole Roland. I morgen er kamp 2 og der forventers mere kvalitets batting fra trænerteamet.

 

Skrevet af Aftab Ahmed