Formand Folmer og konen bag hans succes Kirsten

Formand Folmer og konen bag hans succes

120 mennesker var mødt op for at hylde ham

Det var noget af et tilløbsstykke, da Folmer Christiansen havde inviteret til jubilæumsreception på Herning Cricket Clubs dejlige anlæg. Lige fra Hernings ungdoms afdeling til den tidligere Videnskabsminister og Herning-Borgmester Helge Sander var mødt op.

Her er pokalen som en af Thomas Kentorps venner havde fundet på loppemarkedet

Her er pokalen som en af Thomas Kentorps venner havde fundet på loppemarkedet

DCFs Formand Thomas Kentorp havde, foruden nogle pæne ord, fundet frem til en pokal fra 1968, fundet på et loppemarked, det var faktisk det år Folmer mødte op i Herning CC. På pokalen stod der ” For bedste præstation i Herning Cricketclub i 1968” ! Det kunne da lige så godt være tilegnet Folmer, men det må stå hen i det uvisse.

Jørgen Jønsson fortale om strategier eller rævekager, som han og Folmer har bagt

Jørgen Jønsson fortale om strategier eller rævekager, som han og Folmer har bagt

Folmers gamle ven gennem de 40 år, Jørgen Jønsson, havde naturligvis også nogle superlativer med til Folmer. Blandt andet fortalte han, at han skulle hilse mange gange fra Svanholms mangeårige formand Søren Nissen, der desværre var forhindret i at komme p.g.a. ungdoms-DM, med ordene ”du bliver nødt til at fortsætte de næste 10 år Folmer, hvis du skal gøre mig rangen stridig”. Søren Nissen har til næste år været formand i Svanholm i 50 år.

Helge Sander roste Folmer til skyerne

Helge Sander roste Folmer til skyerne

Den tidligere Videnskabsminister og Borgmester i Herning Helge Sander, var mødt op på sin cykel, og roste Folmer med sit store arbejde, ikke alene i Herning Cricketclub, men også for de mange udvalgsposter han havde og stadig har i Herning Kommunes fritidsliv. Helge Sander fortalte, at hans kendskab til cricket, stammer helt fra den tid, da Gunnar Nu Hansen i sporten lige efter søndag- radioavisen kl. 12.30 nævnte alle stillingerne i vores bedste række.

Jubilæumsgæsterne hyggede sig uden for i det dejlige efterårsvejr

Jubilæumsgæsterne hyggede sig uden for i det dejlige efterårsvejr

Jørgen Jønsson