Irland var en for stor mundfuld for det danske hold

Danmark i marken mod Irland

Selv om forventningerne før denne turnering var, at vi måske nok kunne vinde over værterne fra Jersey, må vi nok indrømme, at det virkelig er op af bakke ved dette mesterskab,

I dagens kamp mod Irland valgte anfører Oliver Hald Damgaard at gå i marken først. Irland scorede 266 for 6 på de tilladte 50 overs. Bedste danske kaster blev Shangeev Thas med 2 for 47 på 10 overs. Oliver Hald Damgaard tog 2 for 56 også på 10 0vers.

Selv om Jonas Henriksen(16) gik ved totalen 19, fik vi egentlig en udmærket start på vores halvleg – 86 for 2 efter 22 overs- og en gærdestand af Altermish Durrani (28) og Shangeev Thas (40) på 67- lovede faktisk godt for en eventuel god score.

Men efterfølgende var der virkelig gang i ”Svingdøren”- de sidste 8 gærdespillere formåede kun at lægge 17 points på tavlen, og vi var all out med 124 på 40 overs.

” Stort set kun Shangeev Thas og Altermish Durrani gjorde en fin indsats, det store problem er, når nogle af vore gærdespillere får en rimelig start, kan de ikke finde ud af at batte videre, gode spillere, som Oliver Hald Damgaard og Magnus Kristensen, som laver points hjemme, får slet ikke det ud af deres spil som forventet” udtaler Frederik Klokker.

Irland vandt kampen med 142 points, og spiller mod Skotland om den endelige plads til World Cup.

Lodtrækningen vandt anfører Oliver Hald Damgaard, men det var også den eneste sejr

Hvis det danske hold skal slutte denne turnering nogenlunde retfærdig af, kræves der en helstøbt hold-præstation og helst en sejr i morgen over Jersey i den sidste kamp.

Jørgen Jønsson