Saif Ahmed var ved at slå en sekser op i ruderne på Svanholm Park

Saif Ahmed var ved at slå en sekser op i ruderne på Svanholm Park

Samtidig mange points og gode præstationer fra unge gærdespillere

Landstræner Jeremy Bray har formentlig været tilfreds med testkampen i dag mellem landsholdet og et hold udtaget af de næstbedste.

Det gode flotte solskinvejr så ud til at smitte mest af på gærdespillerne, hvor man lagde mest mærke til de lidt yngre spillere, som banker stærkt på døren til det endelige landshold på sigt.

Spillere som den helt unge Wahab Hashmi, Saif og Saad Ahmed, som begge allerede er blevet en etablerede spillere på landsholdet, og i glimt Oliver Hald Damgaard, gav tydelige beviser på, at vi har nogle talenter, også ved gærdet, der med noget mere erfaring , fremover vil være med helt i top.

Efter at have slået første bold fra Aftab Ahmed til seks gribes Pawan Kumar ud

Efter at have slået første bold fra Aftab Ahmed til seks gribes Pawan Kumar ud

Wahab Hashmi (59) kom ind ved 18 for 2 og forlod først valpladsen ved totalen 154 – han og Saad Ahmed(66) lavede en gærdestand på 89. Det udvalgte hold scorede pæne 248 for 9 hvor landsholdets bedste kaster var Aftab Ahmed med 3 for 58.

Landsholdet startede med Frederik Klokker og Aftab Ahmed ved gærdet, og Frederik Klokker gik forholdsvis hurtig på et greb af keeper Wahab Hashmi. Aftab Ahmed spillede meget koncentreret og scorede 40 på 60 bolde, nok lidt langsommere end han spiller normalt, men nødvendigt i dag.

Senere fik Saif Ahmed(81 på 78 bolde) og Hamid Shan (58 på 71 bolde) en meget fin gærdestand på 95 og med hjælp fra Omer Hayat(20 not out) og Anders Bülow(30 not out) sluttede landsholdet dagen af med en sejr på 5 stående gærder.

Saad Ahmed bowler mod landsholdet

Saad Ahmed bowler mod landsholdet

En god og udbytterig kamp, som begge hold havde ære af, og nu arbejder landsholdet og træner Bray ufortrødent videre den næste lille måned frem mod World Cup .

Jørgen Jønsson