Der faldt noget mere end en enkelt Tuborg i DCFs turban, da Tuborgfondet i dag på bryggeriets dejlige skib “Madonna” i Tuborg Havn uddelte 10 donationer a 20.000 kr til 10 specialforbund.

Cricketforbundet fik de 20.000 som støtte til afholdelse af U.13 – og U.17-EM der afholdes i Brøndby og Herning henholdsvis 25-27. juli og 1-3. august 2006.


Jørgen Jønsson modtager på DCFs vegne en check på 20.000 af underdirektør Finn Terkelsen på Tuborgskibet “Madonna”

Underdirektør Finn Terkelsen fortalte, at Tuborgs fondsbestyrelse netop havde vedtaget, at disse årlige donationer ville fortsætte de næste mange år. Det gode ved disse uddelinger er, at de fortrinsvis gives til de mindre forbund, som normalt har meget svært ved at få sponsorer og andre former for støtte.

Med venlig hilsen

Jørgen Jønsson