Der var flag-alle for kvinderne ved indgange til Herning Cricketstadion

Der var flag-alle for kvinderne ved indgange til Herning Cricketstadion

 

Træner Per Pedersen havde under træet lagt sin taktik, der gav to sejre i dag til de danske piger

Træner Per Pedersen (tv) havde under træet lagt sin taktik, der gav to sejre i dag til de danske piger

 

Ser lovende ud efter førstedagen ved det internationale stævne i Herning

Det ser ganske lovende ud efter første dags spil for de danske kvinder. To overbevisende sejre over først Norge, og om eftermiddagen var det Belgien der var på programmet- begge kampe blev vundet overbevisende. Nu skal vi måske til at sætte næsen op efter en dansk turneringsejr? Eller er det for tidligt at spå om? Vi bliver nok lidt klogere efter kampene i morgen.

Men de danske piger virkede meget fokuserede, og der meldes om et godt team-arbejde i Herning, hvor der er lavet et meget flot forarbejde med hele arrangementet.

De danske landsholdspillere drøfter dagens to kampe

De danske landsholdspillere drøfter dagens to kampe

I den første kamp mod Norge var det danske hold i marken først, og med det samme satte de danske kastere – Shansetha Thanikaithasan og Kahtrine Brock, den norske gærdeside under stærk pres. Der røg hurtig et par gærder, som det norske hold aldrig kom over. Der var således kun en norsk spiller der var to-cifret, M. Ansar med 12 points. De to bedste danske bowlere var Shansetha Thanikaithasan og Line Østergaard begge med 2 for 9. Norge fik kun 48 for 8 gærder.

Det var en let sag for de danske piger at passere denne score- Anne Mette Kopperholdt(11) og Line Østergaard (18) begge not out ordnede sagen, hvor det dansk hold kun mistede et gærde (Anne Østergaard) Danmark brugte kun 6,5 overs til de 51 for 1, og vandt således med 9 stående gærder.

Der var også kampe på bane 2. hvor de italienske kvinder laver rådslagning

Der var også kampe på bane 2. hvor de italienske kvinder holder rådslagning

Den anden kamp mod Belgien blev heller ikke spændende

Det var næsten en tro kopi af den første kamp, hvor Danmark også var først i marken. Dog strittede den belgiske gærdeside lidt mere i mod end Norge formåede. Belgien mistede 6 gærder men holdt alle 20 overs med åbningsgærdet anfører N. Thrupp som topscorer med 14 på 64 bolde! Belgien scorede 55, hvor Anne Østergaard tog 2 gærder for 12 på sine 4 overs.

Denne gang brugte det danske hold et gærde og 4 overs mere for at vinde kampen (56 for 2) med Anne Østergaard som topscorer med 16, Line Østergaard gik not out med 13 not out.

God start af de danske kvinder. Vi krydser fingre for at de også klarer morgendagen som ubesejret.

Jørgen Jønsson