Flot gærdestand af de to ledende U.18.spillere Shangeev Thas (tv) og Jonas Henriksen (th)

Shangeev Thas og Jonas Henriksen lavede en gærdestand på 141 points

I går efterlyste vi noget bedre gærdespil fra U.18.landsholdets side, hvor i sær Ishøjs hurtige og eksplosive bowler Delewar Khan, som i dag var til at tale med, var giftig over for det talentfulde U.18.mandskab.

Jonas Henriksen (70), der de sidste 14 dage har hævet sit gærdespil meget iøjnefaldende, og Shangeev Thas (81), spillede en meget flot gærdestand på 141, inden begge blev bowlet ud.

Efterfølgende var det kun Daniel Kølbæk, der som gærdespiller nummer 7, gik uimponeret til boldene, havde stort set bat på bolden fra starten af sin korte men meget velspillet halvleg på 24 not out.

I alt nåede U.18.landsholdet 224 for 7 i en halvleg der var mere velspillet end gårsdagen lidt pauvre indsats.

Anfører Oliver Hald batter

De to Ishøjspillere S. Mayyar og Delewar Khan tog henholdsvis 3 for 53 og 2 for 31 som DCFs bedste bowlere.

Generalsekretær Munkholm, som er sygeplejerskeuddannet, prøver forgæves at rette Earth Gajs finger ud

DCFs udvalgte scorede 225 for 6 med Monty Sing (88 not out) og Wahab Hashmi (59) som de bedste, Saif Ahmad scorede 42 som 6-gærde.  Bedste U.18-kaster var Oliver Hald Damgaard med 2 gærder for 24.  Det udvalgte DCF-hold vandt således kampen med 4 stående gærder.

De to tvillinger var begge dominerende på det ene U.15-hold

Vi havde fokuseret på U.15-kampen i går, hvor der var over 70 udenom, og hvor vi nærmest forlangte dette høje tal minimeret i dagens kamp. Det skete ikke, hele 77 udenom var dagen ret, og dette er nok noget man skal vænne sig til i ungdomskampe, hvor man mange gange fokuserer på fart og mindre på retning. Igen var det den solide venstrehåndsåbner Lucky Malik, der var dominerende ved gærdet, om end han var noget langsommere i dag med sine 41 points for hold-B. M. Mahmood tog 3 for 18 og S. Zeb 3 for 27 for hold-A – totalen blev 211 for alle med overraskelsen Rahman Mahmood som topscorer med 50 not out, medens brormand Wahid Mahmood lavede 20.

Formentlig første gang der er tvillinger på det danske landshold-Rahman (tv) Wahi Mahmood (th)

De to svanholmspillere Wahid og Rahman Mahmood er tvillinger, og er begge lige udtaget til de kommende opgaver for U.15.landsholdet, efter at have gransket historiebøgerne, er det vist første gang i crickethistorien at der er tvillinger på et dansk landshold,

Det danske hold-A formåede kun at score 149 med M. Mahmood som topscorer med 29, B.Ahmad  lavede 27. Bedste bowler for vinderholdet var A.Rakman med 2 for 16 og S, Khan med 2 for 30.

Sejren til hold B. lød på 62 points.

Jørgen Jønsson