Bobby Chawla og hans glade medspillere

Bobby Chawla og hans glade medspillere

Det kan den nu enlige spiller Down Under Bobby Chawla være tilfreds med

Den nye opdatering fra Bobby Chawla, i Australien er en lille solstrålehistorie. Bobby selv er ”Fit for fight” efter en længere varig skade, og hans hold spiller finale i den kommende weekend.

Når dertil kommer, at den danske legspin-bowler, også har været så ”flittig”, at det er lykkedes ham at blive far til en køn og dejlig pige –Naya- er det måske naturligt at hævde, at Bobby både har haft held på den grønne plæne og på cykelstien. Sidstnævnte har han måske ikke haft helt så meget ”styr” på, som sine legspinnere, som han i sin klub Melbourne University har brugt økonomisk og præcist, hvor han i kvart-og semifinalen sammenlagt har taget 3 gærder for 55 på 34 overs.

”I semifinalen nåede jeg også til gærdet til sidst og fik lagt 23 points på, så vores hold endte med 260 points, hvorefter vi tog modstanderen for 235 i en tæt kamp. Jeg føler mig i god form, og håber vores succes forsætter i finalen i weekenden” udtaler Bobby Chawla.

Besøg af brormand, så skal man naturligvis se cricket

Besøg af brormand, så skal man naturligvis se cricket

Bobby og hans kone har i øvrigt haft besøg af han familie, som kunne opleve familiens nye guldklump Naya.

Jørgen Jønsson