Overskriften henviser til det faktum at det er ikke Elitedivisions førende hold der står bedst efter første dagen af T20 finalerne på Svanholm Park, men til gengæld er det hjemmeholdet Svanholm. Svanholm startede dagen med en meget overbevisende sejr over Herning mens Nørrebro overraskende vandt sikkert over Glostrup. Om eftermiddagen vandt Svanholm knebent over Nørrebro mens Herning måtte lide endnu et nederlag til Glostrup. Inden søndagens sidste runde har Svanholm 2 sejre inden kampen mod Glostrup mens Nørrebro og Glostrup har en sejr hver.

Undertegnede valgte nemlig at følge kampen mellem Nørrebro og Glostrup på bane 2 da Svanholm var klare favoritter mod et Herning hold der savnede både Jacob Larsen (eksamen) og Lejf Slepsager (skade). Det var måske en skam man ikke så Svanholm holdet spille da Hamid Shah fejrede sit landsholdsudtagelse med at at score en century mod Herning og netop nå det på halvlegens sidste bold med netop det påkrævede sekser. Sammen med bror Zishan dominerede Svanholm med at score 191 for 3 på de 20 overs. Husk dog Svanholm Parks bane 1 er stort og det betyder meget i denne form for spil med masser af plads. Herning var heller ikke så gode med at gribe bolden. Kun Michael Pedersen var i stand til at stable et svar med 46 da Herning svarede med 122.


20/20 kampen Svanholm-Hernings sidste bold. Hamid Shah skal lave en sekser for at nå et century og gør det her mod Michael Pedersen


Og får en knuser til gengæld


Det er ikke alle spillere, der mestrer de eksotiske stød, der fremvises på TV. Hernings Saumy misser i hvert fald Zishan Shahs bold temmelig meget

I Glostrup kampen var Scott O’Brien for en gangs skyld i centrum da det lykkedes ham at lave en halvleg der var længere end 2 scoringsslag. De 3 sidste 20-20 kampe have kun varet 12 bolde i alt. I dag dominerede han Glostrups halvleg med 61. Det var bare en skam at hans holdkammerater slog bolden direkte i hænderne på Nørrebro spillerne og de tabte ingen gribe chancer. Og det er første gang at undertegnede har set 3 spillere i samme halvleg få et gyldent æg (går på første bold) uden at det var en hattrick. Da det niende gærde faldt gik det så stærk at Glen Larsen måtte traske over en halv banelængde for at komme til gærdet og næsten blive timed out. Han skulle ikke modtage bold men Rasmus Nielsen blev kastet på det følgende bold så Glen måtte traske tilbage igen…… Glostrup endte på 128 og Nørrebro var ikke truet på nogen tidspunkt takket være F Siddique (46), Aftab Ahmed (41) og Saad Hafeez (28*).

Glostrups gærdeside fik oprejsning i kampen mod Herning hvor holdet endte med 162 efter 20 overs. Scott var igen med fremme med 40 mens S Ahmed med 45 og Aftab Ahmed med 35* sørgede for resten. Da ingen af Hernings gærdespillere formåede at blive hængende og dominere kunne holdet kun lave 122 for 7 som svar.

Efter formiddagens stor halvleg kom Svanholm ned på jorden igen mod Nørrebro. Hamid Shah lyste op med et par dejlige slag men så sendte han bolden højt til vejrs og Nørrebro greb alt. Det var Hassan Rashid og Bobby Malik som holdt halvlegen sammen mens flere holdkammerater skød bolden op i luften. Kun 128 blev det til og man fik fornemmelsen at det ikke var nok. Nørrebro fik dog det værst tænkelig start med at miste 2 gærder i den første over hvoraf den ene var Aftab. Sair Anjum kunne svinge bolden med kontrol og da Zishan Shah var lige så svær fra den anden ende kom Nørrebro i problemer med 4 gærder nede for 9 points. Saad Hafeez var redningsmanden med et dominerende halvleg på 57 men han fik for lidt støtte fra resten af holdet og Nørrebro måtte give op efter Saad blev grebet ud på grænsen, da de manglede 18 points.

billeder GLOSTRUP v NØRREBRO (4 sider)

BILLEDER SVANHOLM v NØRREBRO (4 SIDER)

Efter hver kamp har de tre bedste spillere fået points fra dommerne og inden sidste dagen søndag ser liste ud således (inklusive det indledende runde)

Aftab Ahmed, Glostrup 10

Hamid Shah, Svanholm 9

Zishan Shah, Svanholm 5
Scot O Brien, Glostrup 5
Saad Hafeez, Nørrebro 5

Troels Thøgersen Herning 4
David Borchersen, Glostrup 4

Jahangir Ashraf, Nørrebro 3
Irfan Khan, Nørrebro 3
Pawan Kumar, Ishøj 3
James Moniz, Svanholm 3

Ivan Kristensen, Esbjerg 3

Naveed Mughal, AB 3

Michael Pedersen Herning 3

Atta Ullah, AB 3

A Jamal AB 3
Shazad Farouqh, KB 2
Aftab Ahmed, Nørrebro 2
Bobby Chawla, Svanholm 2
Zameer Khan, Svanholm 2
Siddique Raja, Ishøj 2

Hassan Rashid, Svanholm 2

Jordy Turin, Esbjerg 2
Glen Larsen, Glostrup 2
Morten Hedegård Herning 2
Michael Jeppesen, Glostrup 1
Peter Poulsen, Glostrup 1
Jacob Larsen Herning 1
Laraib Ahmed, Nørrebro 1
Kasper Rubin Esbjerg 1
Quamar Uz-Zaman, Ishøj 1

1. division

I et anfald af optimisme gik Køge først i marken i Kolding og blev afstraffet med 327 points, hvoraf James Bösenberg – Koldings sydafrikaner – lavede de 147, mens Søren Olsen markerede sig med 65. Køge ude for 139 – Martin Pedersen 3/24.

Ishøjs 2. hold skuille ikke have noget af den slags og gik først til gærdet i Albertslund og var ude for 85 trods gæsteoptræden af landsholdsspilleren Basit Javaid. Asmat Ullah, Ishøj udtalte senere “Det spillede bare dårligt”. Albertslund passerede for tabet af 4 gærder

Svanholm vandt Glostrups drengestævne Der var ingen jyske deltagere med i Glostrups traditionelle drengestævne i år, så Herning/Husum kunne ikke forsvare deres gevinst fra sidste år. I stedet vandt Svanholms drenge stævnet foran AB, KB og et kombineret hold fra Glostrup, Køge og Ishøj. Svanholm vandt alle kampene rimeligt sikkert. Af profiler, som vil gå videre fra dette stævne, skal fremhæves Svanholms Toke Larsen, der fik Damgård-pokalen og Mads Henriksen. Sidstnævnte spiller fast på Svanholms 2. hold, hvor han bl.a. har taget seks gærder i en halvleg. Der var biografbilletter til vinderne, tasker o.l. til toerne og treerne

Damgård pokalen, der har været uddelt i hele Glostrups drengestævnes levetid er totalt fyldt op af navne på berømtheder som Ole Mortensen m.fl.
Årets prismodtager blev Svanholm Toke Larsen og der var også et bat til ham.
Glostrups mangeårige tidligere ungdomsleder, der nu bor i udlandet, Alex Olsen viste sit ansigt til dansk cricket og foretog overrækkelsen

Svanholms vindere. Såtende bagest fra venstre: Azad Shah, Jonas Henriksen, Mads Henriksen, Ihtesham Asif, Sohail Mahmood, Hassan Bashir, Toke Larsen
Knælende . Hussein Bashir, Noman Ahmed, Saif Ahmed, Danish Azam, Saud Munir, Aske Larsen