En stolt Saif Ahmed blev velfortjent "Man off the match"

En stolt Saif Ahmed blev velfortjent “Man off the match”

Det danske Hold ligger nu i top og virker meget sammentømret Det begynder at ligne noget rigtigt godt og spændende for det danske landshold og alle os, der sidder fastnaglet til computeren til et stykke ud på natten, for at få det hele med, når de danske helte laver points og tager gærder. I kampen mod Jersey var der tale om en slags revanchekamp fra sidste uges nederlag i opvarmningskampen. Man må nok sige at tingene blev sat på plads, hvor kampen nu blev spillet i et helt andet forum, og hvor det danske hold var klart bedst fra start til slut. –
Det er ikke på foranledning af Dansk Folkeparti, at det danske flag vejrer, men af en flok stolte spillere, der har gang i et samlet projekt

Det er ikke på foranledning af Dansk Folkeparti, at det danske flag vejrer, men derimod af en flok stolte danske spillere, der har gang i et flot projekt

Forholdene var regntunge, og kampen blev da også nedskåret til 40 overs, hvor den danske anfører Michael Pedersen fornuftigt valgte at gå i marken først. Det tog lidt tid før vi fik rigtigt fat – Amjad Khan var igen meget billig, medens Basit Javed, som mod Italien nærmest havde været uspillelig, blev dyr i hans 2 overs(19). Men så har det danske holdt yderligere en pacer-Aftab Ahmed- der er klar til at overtage rollen efterfølgende. Da vi endelig fik fat, begyndte gærderne da også at falde kontinuerligt, og Jersey havde store vanskeligheder med at forcere den danske kastning. I gen var vores venstrehånds-slowbowler Bashir Shah uimodståelig og snuppe 4 gærder for kun 20 points, han er pt turneringens billigste bowler. Aftab Ahmed(3 for 22 på 6,4 overs) sluttede af med rydde op, bowlede de to sidste gærder ud, således at Jersey ikke fik battet i alle de 40 over (36,4). God indsats af det danske markhold, hvor konditionerne måske ikke var de allerbedste – Jersey 158 for alle. –
Skyerne truede ude i horisonten men var ikke i stand til at ødelægge noget for det danske hold

Skyerne truede ude i horisonten men var ikke i stand til at ødelægge noget for det danske hold

Saif Ahmed blev ”man off the match” scorede 67 not out Det kan godt være, at der gik et lille sus gennem de danske spillere, da Frederik Klokker blev grebet ret hurtigt (1 for 10), men det er lige som om holdet har erhvervet sig den gode tro/moral, og ryster det hurtigt af, og arbejder videre, som intet var sket, med den faste overbevisning, at holdet har en bred gærdeside, der på ingen måde udelukkende er afhængig af en enkelt spiI den henseende har Hamid Shah(41 på 82 bolde) flot overtaget den styrende rolle. I dag formåede han med sit gode overblik og mentale styrke, at få en spiller som den unge Saif Ahmed, som indrømmet, denne skribent har været kritisk over for, fordi Saif, som indeholder så meget potentiale, mange gange har haft for travlt og har valgt at angribe de forkerte bolde. Men om det i dette tilfælde har været Hamid, der har virket pædagogisk korrekt på Saif, er nok noget af forklaringen på Saifs flotte halvleg (67 not out på 128 bolde). Den anden forklaring, som virkelig lover godt for det unge talent, som efter denne turnering drager til Sydafrika på et cricketakademi for yderligere at udvikle sit spil, er helt sikkert, at Saif er blevet mere ”voksen” i sit spil, og det gav ham i denne omgang velfortjent titlen som ”Man off the match”. Meget positivt, at Aftab Ahmed(29 på 37 bolde) for anden kamp i træk lykkedes med sit offensive spil fra starten af, som er så vigtigt for det danske hold. Vi passerede i over nummer 32 -159 for 4 gærder. –
Cricket. ICC World Cricket League Division 4, Leo Magnus Cricket Complex, Los Angeles, California 2016. Day 2. Jersey v Denmark Pic shows: Big appeal by Raja.

Basit Javeds appel bliver afvist

I dag får det danske hold en meget velfortjent fridag, inden det i morgen tirsdag skal dyste mod Bermuda, der ganske vist har tabt deres to første kampe, men mod så gode hold som USA og Oman. Jørgen Jønsson