Det var ikke nogen særlig inspireret indsats det unge kenyanske hold præsterede mod Glostrup – og kenyanerne så ærlig talt ud som om de hellere ville være alle andre steder end på en cricketbane. Klimaet må ellers være noget, de synes om. Det var steghedt i Glostrup, der stillede med noget af et kanonhold med gæste “stjerner” i form af David Nankervis, Ålborg, John Kedey og Glenn Larsen, Svanholm. Kenya A gik først til gærdet i 40 overes kampen og var alle ude for 141. Glostrups junior Aftab Ahmed tog 4 gærder for 34, Rohit Kanaija 3/20. Glostrup måtte trække David Nankervis efter at han havde scoret 53 not out, vikaranfører Martin Jensen trak sig selv efter 36 points og Glostrup passerede for 2 ægte og 2 uægte fald.