Frederik Klokker, som her griber en bold, får måske problemer med at få fri ?

Turneringen som afvikles i tiden 3-10.september skaber problemer i den danske elitedivision

Så er der ganske vist. Det danske landshold skal til Malaysia og spille ICC-Worldcup-Div.4.

Efter USA’s utidige sene afbud som arrangør af mesterskabet, som satte mange af vores spillere i et svært dilemma, har ICC nu besluttet, at mesterskabet skal spilles i Malaysia i dagene 3-10.september i år.

Dette sætter samtidig DCF i et nyt dilemma, da slutkampene – de sidste to runder i elitedivisionen- er planlagt til at skulle afvikles den 1. og 9. september.

Hvordan og hvornår, vores hjemlige turnering nu skal slutte af, må vi afvente at se.

Det kan måske gå hen og blive et endnu større problem, hvis Danmarks bedste spiller Frederik Klokker, der dagligt spiller for den hollandske klub Excelsior, kommer i slutspillet med sin klub i den hollandske ”Topklasse”, hvor slutkampene skal spilles den 1. og 8. september, om han kan få fri af sin klub for at deltage i Danmarks kampe.

Selv om vi nu spiller i den internationale 4.division, skal man nu ikke forledes til at tro, at der er tale om en ren ”Walk over”. Det bliver meget svært at komme ind på de to første pladser, som giver oprykning til 3.division. De 5 andre hold foruden Danmark, er værtsnationen Malaysia, Nepal, USA, Singapore og Tanzania.

Turneringen spilles på de 3 grounds Royal Selangor Club, Selangor Turf Club og Kinrara Oval.

Jørgen Jønsson