Lavanish Prem er glad for at være på Sports Academy Viborg

Lavanish Prem er glad for at være på Sports Academy Viborg

 

Lille beretning fra en af deltagerne Lavanish Prem

Crickettalentet fra Horsens Cricketklub 16 årige Lavanish Prem, er en af dansk crickets første deltagere på Cricketdelen i Sports Academy Viborg.

Lavanish, som er gået i gang med en almen gymnasieuddannelse fortæller, at han og de andre cricketdeltagere er faldet godt til på akademiet .

”vi får naturligvis en masse nye kammerater, og har forskellige udvekslinger om vores idrætter, og så foregår der så mange nye og spændende ting omkring en, at når klokken nærmer sig 22.00, så er man godt og grundig træt, og ser frem til hvad næste dag bringer” siger Lavanish.

Han har valgt en slag tresporet studieretning – Engelsk, samfundsfag og matematik – på Viborg Gymnasium, og er rigtig glad for at gå på skolen.

Hvordan går en dag på Sports Academy?  ”Vi står op kl. 6.30, spiser morgenmad, og pakker vores frokost.  Kl. 7.00 er der fysisk træning, og skolegangen begynder kl. 8.30.

Hver tirsdag, torsdag og fredag er der crickettræning fra kl. 16.00-18.00. Kl. 18.30 er der aftensmad, og efterfølgende er der lige tid til det sociale samvær med de andre fra akademiet inden det er tid til at ordne lektier. Er der tid til overs, spiller nogle af os ”FIFA-13” spil eller også laver vi andre sociale tiltag, inden vi siger godnat ved 22.30 tiden.

”Jeg bor sammen med en jeg går i klasse med, som hedder Emil, han spiller fodbold her på akademiet” udtaler Lavanish.

Han fortæller samtidig, at Sports Academy er i gang med at lave et fysisk program, der udelukkende er tilegnet cricketspillerne på akademiet.

”Det er godt jeg har fået min cykel med her op, ikke alene er der små 5 km. til skolen, men det er også rart, når man skal ned til byen og handle.” slutter Lavanish Prem

 

Jørgen Jønsson