Odense med for første gang – og vandt drenge-DM. Svanholm løb med guldet hos juniorer og putter.

 

Indendørs-DM for ungdom plejer mere eller mindre at være ”de sædvanlige” klubbers helt eget mødested. Sædvanlig bliver man som oftest ved at starte med et godt lilleputhold – som Horsens – og bygge ovenpå. Måske lidt overdrevet at kalde Horsens ”sædvanlig” for det er med stor hast at dygtige og ihærdige ledere i Horsens har bygget en ungdomsafdeling op.

Men stadig – Horsens har taget den traditionelle vej helt nedefra. Ingen mindes at have været ude for, at en klub, der er med for første gang – og med første gang mindes første gang nogensinde – i en af de ældre aldersgrupper – her drenge – går hen og vinder.

 

 

Men det gjorde Odense. Holdet havde repræsentanter af begge køn og for fleres vedkommende en pæn teknik og ditto størrelse. Hvordan man har gået og skabt det skjult for alle – og så deltager for første gang med succes i en indendørsturnering i en ældre aldersgruppe– det er altså ikke til at forstå. Andre klubber kan arbejde med deres ungdom i årevis uden bare at komme tæt på det resultat Odense nåede i år.

 

Det er heller ikke til at forstå, at da Odense under turneringsplanlægningen blev opfordret til lade sine ikke tilmeldte ungdomsspillere – der var syv af dem ved denne lejlighed – deltage udendørs om ikke andet så på et kombineret hold med en anden klub – havde det ingen interesse. Klubben råder faktisk stort set over et drengehold – og så vil man ikke være med !!!

 

Det er altså ikke til at greje og man må da håbe at der er nogen drenge i Odense, der presser deres ledere i fremtiden.

 

Etableret må man kalde Svanholm, som igen, igen dominerede disse mesterskaber og vandt to ud af tre rækker i stævnet i det yderst velegnede Ishøj Idærtscenter. Det kunne være blevet til alle tre, men det kunne også være blevet til nul, for både AB hos juniorerne og Horsens hos putterne var uendelig tæt på at vælte dominatorerne af pinden.

 

 

Juniormatchen AB – Svanholm – stævnets højdepunkt

 

Juniorernes afgørende kamp blev afviklet allerede som kamp nr. 2 – og det blev et opgør, der virkelig levede op til begrebet ”Finale”.

 

En utrolig inciterende match mellem de to arvefjender i københavnsk ungdomscricket Svanholm og AB. Førstnævnte plejer at løbe af med sejren, men her tydede alt på, at AB for en gangs skyld skulle bliver etter. Da Svanholm gik ind i kampens sidste to overe var holdet 27 points bagud i forhold til AB`s indledende score på 148, men havde 3 gærder i behold. Næstsidste over indbragte 16 og sidste overs fire første bolde indbragte alle treère og så passerede Svanholm.

 

Hallen i Ishøj var større end normalt i indendørscricket og det var tydeligt, at det gjorde den sværere at forsvare. Med en gennemsnitscore på over 2 points pr bold var prikker meget værd og det var faktisk kun spinnerne, der leverede nogle få af dem. En flot kamp af begge mandskaber.

 

Selvom Herning på ingen måde faldt igennem var holdet hverken hvad angår bredde eller top helt på højde med deres københavnske modstandere, mens Horsens, der havde vundet det jyske junormesterkab, leverede 61 og 53 ekstra i de to kampe, holdet spillede. Det vinder man ikke et mesterskab med.

 

Da sidste kamp mellem AB og Horsens var uden betydning for slutstillingen, aflystes den, da stævnet allerede på det tidspunkt var en time bagud.

Svanholms anfører Saad Ahmed, der ikke mistede sit gærde og præsterede turneringens eneste score over 40, var ikke til at komme udenom for dommer Bjarne K. Jensen som ”junior of the tourmanent” .

Juniorer Slutstilling

Svanholm 3 kampe 6

AB 2 kampe 2

Herning 3 kampe 2

Horsens 2 kampe 0

 

Resultaterne

Herning 87/1 (Stig Hedevang 20) over Horsens 85 (Nicolai Damgård 2/24).

Svanholm 149/3 (Mati Malik 29, Mads Henriksen 27x , Saif Yaqoob 20x, Annique Uddin 2/20) over AB 148 (Fazan Ahmed 34 Mukkarram Hussein 34, Hassanain Ali 22, Mads Henriksen 2/38).

Svanholm 186/1 (Saad Ahmed 46x, Mati Malik 27, Mads Henriksen 22z, Saif Yaqoob 22x) over Horsens 58.

AB 173/4 (Fazan Ahmed 32, Hasnain Ali 23X, Jawad Ali 23x) over Herning 120 (Nicolai Damgård 27, Stig Hedevang 24x, Oliver Hald 21x, Annique Uddin 2/21)

Svanholm 126/3 (Saad Ahmed 41x, Mati Malik 28x, Toke Larsen 20x, Oliver Hald 2/33).Herning 125

AB-Horsens – ikke spillet

 

Svanholms juniorvindere : Stående fra venstre: Haroon Rashid, Saif Yaqoob, Mati Malik og Taha Ahmed (holdleder)

Knælende: Mads Henriksen, Saad Ahmed og Kizhar Javaid (Toke Larsen mangler)

 

 

Vandt drenge-DM ved første forsøg

 

Drengenes turnering kunne gå til tre hold førend den sidste kamp mellem Horsens og Ishøj, den eneste den ikke kunne gå til var den senere vinder af denne match.

Horsens kunne med en sejr bringe sig i en trekantsituation med Odense og Svanholm, således at netrunratesystemet skulle i anvendelse. Det var egentlig det, man beredte sig på, for Ishøj havde indtil da ikke vundet noget.

Men de danske udendørsmestre Horsens endte en skidt turnering med kun at score 51 og det passerede Ishøj for 3 gærder. Dermed sikrede Ishøj sig bronze foran Horsens, mens Odense og Svanholm endte alene i spidsen af rækken. Da Odense havde vundet den indbyrdes kamp, var guldet deres i den første optræden ved et indendørs-DM.

 

Holdet havde en dominator i form af den overbevisende Ramish Hashmi, der konstant gjorde sig fint bemærket ved gærdet og straks må ind i DCF-arbejdet med ungdommen. Dertil kom, at Odense i Malaika Hashni – Ramishs søster – havde en pigespiller, der klarede sig særdeles flot – det er et særsyn nu om stunder, at der optræder piger i ungdomskampene – dog havde Horsens en af slagsen med hos lilleputterne.

 

To spillere var dominerende og begge var i dommernes overvejelser om, hvem der skulle have ”boy of tournament-tasken”, nemlig Ramish Hashni og Mads Henriksen, Svanholm. Det endte med at blive den mere rutinerede Mads, der ej heller mistede sit gærde og kastede mere overbevisende end hans konkurrent.

Utvivlsomt skuffende placering uden metal for Horsens, der vandt i Jylland og har så meget bold i sig. Dog er holdet gærdespilere med Lavanish Prem til en vis grad som undtagelsen stadig med iøjefaldende tekniske mangler og det kom til at koste dem her.

Drengene Slutstilling

Odense 3 kampe 4

Svanholm 3 kampe 4

Ishøj 3 kampe 2

Horsens 3 kampe 2

 

 

Resultaterne

Svanholm 128/1 (Mads Henriksen 20x, Saif Alam 22x, Danish Azam 22x, Saif Ahmed 21x) over Ishøj 111 (Zakaria Raja 24x Haider Iqbal 21x, Ali Raza 21x)

Horsens 120/4 (Shangeev Thas 30x, Lavanish Prem 28x, Saram Sheick 3/16) over Odense 103 (Ramish Hashimi 33x, Osman Ghani 25x, Lavanish Prem 2/32).

Odense 109 (Ramish Hashimi 31, Malika Hashni 27, Ali Anwar 24) over Ishøj 77 (Ali Raza 23).

Svanholm 110/3 (Mads Henriksen 25x, Saif Ahmed 20x) over Horsens 41, .

Odense 109/3 (Osman Ghani 29x, Ramish Hashimi 21x) over Svanholm 108/3 (Mads Henriksen 29x, Hassan Bashir 23x, Danish Azam 21x).

Ishøj 52/3 (Zakaria Raja 21x) over Horsens 51.

 

Odenses drengevindere bestod af Saad Naeem, Osman Ghani, Ramish Hasini, Atif Anwar, Malaike Hashni, Saram Sheikh, Waqar Ahmad

 

 

Tæt lp-“finale” mellem Svanholm og Horsens.

 

Ungdoms- og og indendørsdominatorerne Svanholm tog sin anden titel i 2012 hos lilleputterne, men det var så sandelig ikke overbevisende. Både i topmatchen mod Horsens og i matchen mod sejrsløse Husum var holdet i vanskeligheder, men den omhyggelige Azam Ur-Rehman reddede hver gang holdet ud af vanskelighederne og endte som rækkens ”boy of the tournament” efter at være gået not out i alle kampe og også efter en gedigen kasteindsats.

 

Selvfølgelig lovende takter hos Horsens, hvis entusiasme og kastning skjulte en ikke overbevisende gærdeside, mens det var hip som hap om Husum eller Ishøj havde løbet med bronzen, men den endte altså hos Ishøj. Man så en lovende husum-fyr i Tom – med efternavnet Wiese – den anden i dynastiet efter farmand Günther Wiese, hvis cricketgener i er gået i sønnerne.

Lilleputter Slutstilling

Svanholm 3 kampe 6

Horsens 3 kampe 4

Ishøj 3 kampe 2

Husum 3 kampe 0

 

Svanholms lilleputvindere: de fra venstre: Sharryar Mirza, Jonas Herniksen, Azaan Ur-Rehmann, Hussain Bashir, Shoaib Mahmood. Knælende: Wahid Mahmood, Haidar Iqbal, Hamad Bashir og Rahman Mahmood

Resultaterne

Horsens 142/3 (Sangeev Thas 21x, Thibanish 24x) over Husum 36

Svanholm 100/4 (Azaan Ur-Rehman 20x) over Ishøj 99 (Nabil Akhtar 35x).

Horsens 54/1 (Shangeev Thas 21x) over Ishøj 51 Hamza Shah 22x), Rajewan 3/3/17)

Svanholm 93/5 (Jonas Henriksen 26, Azaan Ur-Rehman 21x over Horsens 75 (Sangeev Thas 25, Shoaib Mahmood 2/18).

Ishøj 64 (Tobias 3/15, Luka 2/14) over Husum 60 ( Hasan 3/7).

Svanholm 38/4 (Tom Wiese 2/17, Leon Wille 2/18) over Husum 37 (Azan Ur-Rehman 2/8).

SN

 

 

 

Hver hold udpegede en spiller, der havde gjort sig fortjent til et par handsker: Fra venstre: Leon Wille, Husum, Ramish Hasani, Odense, Ali Akhtar og Nabill Akhtar, Ishøj, Frederik O`Dwyer, Herning, Azam Ur-Rehman, Saif Alam og Saif Yaqoob, Svanholm, Fazan Ahmed, AB, Lavanish Prem, Jawanthan Ramesh og Shanseta Thas, Horsens

 

De tre, der blev kåret som “boys of the tournament” og fik en crickettakse. Fra venstre hos drengene: Mads Henriksen, Svanholm, hos juniorerne: Saad Ahmed, Svanholm og hos lilleputterne Sangeev Thas, Horsens