Den unge altid smilende debutant Zeshan Khan bowlede godt

Den unge altid smilende debutant Zeshan Khan bowlede godt

Svanholm havde problemer i deres brede gærdeside

Selv om under tippede Nørrebro kun formåede at score 109 for alle, viste det sig efterfølgende at blive en lidt for spændende affære for en af DM-favoritterne Svanholm.

Nørrebro, som i øjeblikket ved gærdet nærmest virker som en enmandshær (Nabil Guhlam) formåede kun at bruge 30 overs. Flere af holdets spillere virker nærmest som om de tror det er en ”Twnty20” turnering de er i gang med. Man kunne måske starte med at blive enige om at målet må være at prøve at spille de 50 overs der nu engang er tildelt. Holdets stjerne Nabil Guhlam scorede 41 inden han blev bowlet af Saif Ahmed.

Kampens bedste spiller Nabil Ghulam scorer til leg

Kampens bedste spiller Nabil Ghulam scorer til leg

Det var nu ikke fordi Svanholms kastning og markspil var værd at prale af. Ganske vist blev ”goderne” til kasterne uddelegeret til 8 kastere, hvor det nok er værd at bemærke, at den unge debutant Zeshan Khan, som nok har spillet mere ”park-cricket”, i øvrigt i den park, som undertegnede gjorde sig for over 50 år siden med ”Rock and roll” dans, da Enghaveparken ugentlig om sommeren var arrangør med forskellige orkestre som skabte harmløs og opsigtvækkende turmult dengang vi unge tillod os at frigøre os lidt. Tilbage til unge og altid smilende Zeshan Khan, der i sin debutkamp tog 2 gærder for 18 og viste gode takter med sine gode konstante medium bolde, der ser ud til at slippe godt fra pitchen. Zeshan skulle faktisk have haft 3 gærder, men blev tabt på en ”damegriber”. Svanholm var uden anfører Amjad Khan, der var en smut i England, og i samme anledning fungerede Taha Ahmed som anfører. Men det var ikke Tahas skyld at indercirklen i Svanholms mark til tider virkede lidt langsom, hvor flere af spillerne åbenbart havde placeret sig lidt for dybt til enerne, eller også læste man ikke spillet hurtigt nok. En anden ting denne skribent undrede sig lidt over, var dette, at da Nørrebros gærdestjerne Nabil Guhlam gjorde sin entre, skete det ikke med det samme- spillerne kender Nabil og hans slagkraft- at man lavede det jeg vil kalde en offensiv mark, nemlig at invitere Nabil inden for og straks  sætte en eller to offspinnere på, og stille den mark op- 2-3 dybt ude på legsiden- og få bowlerne til at bowle væk fra Nabils bat. Den rigtige opstilling kom dog på plads længere inde i hans halvleg.

Zameer Khan bowler af  Sahi

Zameer Khan bowler af Sahi

Svanholms brede gærdeside er måske deres egen værste fjende?

Zameer Khan var nok den eneste af Svanholms gærdespillere, som levede op til deres og holdets standard, han scorede 37 flotte points, men hvorfor slutter festen for så god spiller som Zameeer, når han har scoret 30-40 points?

Svanholm skulle bruge hele 6 gærder for at passere, og det er sandt for dyden ingen god reklame,

selv om Nørrebros kastning bestemt var tæt og konstant, var det ligesom Svanholms gærdespillere ikke rigtigt virkede fuldt ud koncentrerede i deres gøren og laden. Håber ikke man spiller efter mottoet ”hvis jeg går, så ordner ham der kommer efter nok sagen”.

Når det er sagt, er der som nævnt stor grund til at rose Nørrebros kastere og til dels markspillere. Man kæmpede virkelig for at gøre livet surt for modstanderen, og Nørrebros kastere var både præcise og bowlede konstant med god længde. Nabil Guhlam var ubetinget kampens bedste spiller og bowlede meget fjendtligt i alle hans 8 overs og tog 2 for 23 I. Sahi  gjorde det også flot med 3 for 27 på sine 8 overs. Svanholm passerede i over nr. 32.

 

Skanderborg II. gav Albertslund god modstand

Om det var den lidt hårde kritik om Skanderborgs debut i 1.division i sidste weekend, som hjemmesidens redaktion uddelte, der gjorde Skanderborg II. meget bedre denne gang mod Albertslund, skal vi nok ikke være dommer over. Men holdet gjorde det meget bedre og gav Albertslund hård modstand . Albertslund vandt med 36 points i en kamp der var nedsat til 40 overs. Opmuntring for akademiet i Viborg, at en af eleverne Frederik Mikkelsen, Skanderborg blev topscorer med 40.

Jørgen Jønsson