10 skarpe spørgsmål inden Twenty20-VM går løs i Dubai

 

Af Jørgen Jønsson

 

Om små 10 dage drager det danske landshold til Dubai, hvor holdet skal forsøge at komme mellem de to bedste hold ud af de 16 kvalificerede deltagere.

Lad det være fastslået med det samme, det ville være en kæmpesensation – den største i dansk cricket nogensinde, hvis vi formår at kvalificere os til det endelige verdensmesterskab.

Mindre kan sagtens gøre det. Vi tillader os at tage pulsen på holdet og anfører Michael Pedersen nogle få dage inden det går løs, og stiller ham 10 direkte spørgsmål om holdets forberedelser og muligheder.

1. Hvad er dine og holdets forventninger til dette Twenty20-VM.kval.?

 

Først og fremmest forventer jeg mig en kæmpe cricketmæssig oplevelse af at få lov til at spille på de fantastiske cricketanlæg, de efterhånden har fået bygget i UAE mod nogle af de bedste modstandere dansk cricket måske nogensinde har spillet mod. Når det så er sagt, har flere af de andre deltagende holds præstationer mod ”de store” cricketlande jo bevist, at cricket er et spil, hvor alt kan ske, og selvom man er ”den lille”, har man altid en chance (Holland og Irlands sejre over England). Specielt i T20, hvor det kan være de helt små marginaler, der afgør kampene. Så det, der bliver vigtigst for os, som jeg ser det, er, at tro på tingene kan lade sig gøre, selv mod de lande som for os er ”de store”.

I forhold til det resultatmæssig fornemmer jeg, at de umiddelbare forventninger i truppen er, at vi som minimum kommer hjem med et par sejre. Vi tankede en masse selvtillid med turneringssejren på Jersey, og hvis tingene går vores vej, kan alt som nævnt ske dernede.

 

2. Hvordan har jeres forberedelser været op til denne store kommende opgave?

 

Nu har vi efterhånden været i gang siden slutningen af september med jævnlige samlinger både regionalt (Øst og Vest), samt som samlet trup, og jeg synes faktisk, det er gået rigtig godt. Tidligt i forløbet identificerede trænerteamet og et par af senior-spillerne de kriterier, som er nødvendige for at få succes i turneringen. Vi har således arbejdet hårdt med disse og på trods af, at det til tider kan blive ret trivielt at rende rundt indendørs, har der været en fantastisk arbejdsmoral hos alle, og der har været fremgang at spore over hele linjen. Min personlige vurdering er helt klart, at vi er ved at være der, hvor vi gerne skulle være. Det eneste vi mangler nu er en masse solskin herhjemme inden afgang, så vi forhåbentlig kan nå en tur udendørs for at gribe et par høje bold. Det kan af gode grunde være lidt svært at gøre indendørs!

 

3. Får landsholdet et par testkampe inden det går løs i selve turneringen?

 

Så vidt jeg er orienteret, skal vi spille en testkamp mod USA dagen efter, vi ankommer. Den kamp ser jeg meget frem til – både fordi det giver os en fantastisk mulighed for at få en fornemmelse af, hvordan de spillemæssige forhold er under kampene, men samtidig også fordi USA på papiret gerne skulle være en modstander, vi skal slå. På den måde kan vi forhåbentlig tanke lidt selvtillid, inden det går løs.

 

 

4. Selv om du ikke er så gammel, er du en af holdets veteraner, hvordan ser du dette hold i forhold til det du debuterede på i 2005?

 

Jeg synes, det er vigtigt at notere sig, at holdet jeg debuterede på i 2005 udelukkende var udtaget til at skulle spille 50 overs cricket. Det var sammensat af lidt ældre spillere, som havde prøvet en masse i cricketmæssig sammenhæng og således besad en masse erfaring, samt enkelte unge folk som primært var der for at lære. Det var ”de gamle”, som trak læsset, og vi var afhængige af, at de præsterede hver eneste gang, for at vi havde en chance. Nogle af dem var i bedre fysisk form end andre, men på det tidspunkt opvejedede deres cricketmæssige evner for den manglende fysiske form. Jeg føler, at cricket bare siden dengang har ændret sig meget (primært pga. det voksende fokus på T20) – specielt mht. evner og hurtighed i markspillet. Hvor man tidligere kunne ”gemme” folk, kommer alle i dag i spil på et eller andet tidspunkt, som kan være afgørende. Et hold er efter min mening ikke stærkere end det svageste led, og som jeg tidligere nævnte, er det marginalerne, der afgør disse T20-kampe. Af den grund har man ikke råd til at skulle forsøge at gemme nogen i dette cricket format. Dette ændrede fokus i udtagelsen, mener jeg, har haft betydning for holdet på to væsentlige punkter – 1) vi har haft væsentlig flere unge med, hvilket utvivlsom har givet en mere ”never-give-up” attitude, og 2) hvor vi før var afhængige af enkelte spillere, er der i dag flere, der på den ene eller anden måde kan (og skal) bidrage til holdets succes. Begge punkter blev meget godt illustreret i vores sejr på Jersey sidste år, hvor vi uanset situationen nægtede at give op, samtidig med at alle mand (spillende og reserver) bidrog med noget.

 

5. Hvilke hold mener du vi har de største chancer for at slå?

 

Nepal, Bermuda, Hong Kong og PNG er umiddelbart de hold, jeg ser liggende først for. De to sidstnævnte spillede vi mod sidste år i, mens vi mødte Bermuda i Sydafrika i 2009. Vi har revanche til gode mod dem alle tre, så hvis vi kan få vores eget spil til at fungere, mener jeg sagtens, at vi kan hive nogle sejre hjem. Nepal er en mere ukendt størrelse, og de har ligesom os kvalificeret sig til turneringen. Af den grund kombineret med det faktum, at vi ligger i samme World Cricket League division, forestiller jeg mig et hold, hvor vi bestemt har en chance. Mod de andre hold i gruppen (Afghanistan, Canada og Holland) kan alt dog ske, hvis vi rammer dagen, men der hersker nok ingen tvivl om, at det er de stærkeste hold i puljen.

 

6. Ved EM-turneringen på Jersey var det først og fremmest vores slowbowlere der gjorde den store forskel, har du talt med dem om, at de nok skal arbejde noget mere med de hårde pitche i Dubai?

 

Vi har snakket en del om, hvordan vi skal gribe tingene an. Jeg tør dog efter at have set England og Pakistan ikke konkludere på forhånd, at pitchene er decidere ”hårde” dernede. Kampene bar tydeligt præg af, at det var svært at batte mod spinnerne. For mig at se virkede det som om, at pitchene var det, man kalder ”two-paced”, dvs. at man som batter aldrig føler sig hjemme fordi nogle bolde ”skitter” hurtigere igennem, mens andre stopper en smule. Det så ikke ud til, der var meget spin at hente fra pitchen, så variation i farten kan vise sig at være vigtig.

Skulle mine formodninger vise sig at være korrekte, ser jeg det umiddelbart som en fordel for os. Vi skal helst i ud i kampe med meget høje scorer, da jeg ser vores styrker til at passe til kampe, hvor scorerne ligger i intervallet 100-140 på de 20 overs. Jeg tror, at en score på 140+ bliver vindende dernede.

 

 

7. Ser man bort fra 2-3 spillere, er det et meget urutineret landshold, har I arbejdet med dette emne?

 

Det er klart, at man med så mange unge kræfter har mange urutinerede folk med. Jeg vil så dog forsvare dem alle med, at de fleste af dem allerede har prøvet en masse. 13 af de 14 var med i sejren på Jersey sidste år, og de yngste vandt ligeledes den efterfølgende U19-turnering, mens flere af de lidt ældre har spillet med afgørende roller i kampe i Elitedivisionen i flere sæsoner nu. Så på trods af den på papiret manglende rutine, er jeg rimelig fortrøstningsfuld, og det bliver således min opgave som anfører sammen med Frederik og Bobby, som er de andre veteraner, at ”guide” de unge igennem, når det bliver hektisk.

Det positive i de manglende år på bagen er dog på den anden side, at det giver en dejlig ”ungdommelig naivitet”. Der hersker på holdet som tidligere nævnt en fantastisk tro på, at tingene kan lade sig gøre uanset, hvor umuligt det end måtte se ud, og uanset hvem det er man spiller imod. Min erfaring siger mig, at jo ældre man bliver inden for vores sport, desto mere begynder man at tænke over tingene og overanalysere situationen. I sådanne tilfælde kan det nærmest være befriende at have de unge omkring sig til bare at sige ”fandme nej, nu gi’r vi den sgu hele armen!” uden at tænke mere over det. Dette har en afsmittende effekt på os ”gamle”, og det var helt klart en medvirkende årsag på Jersey, og jeg håber, det kan blive det igen.

 

8. Det er noget usædvanligt med en debutant på 39 år (James Muniz fra Svanholm)hans spillestil gør vel ham til holdets joker, hvor meget vil du bruge ham?

 

Det skal først og fremmest understreges, at man selvfølgelig ikke skal lægge alle chancer for holdets succes på Jim’s skuldrer alene. Han er blevet udtaget som supplement til den trup, der klarede det forbilledligt på Jersey, og det giver os således bare en ekstra mulighed dernede – netop som joker, som du rigtig nok nævner.

Om ham kan man sige, at hvis ikke det var fordi, man vidste, at Jim var 39 år, skulle man heller ikke tro det, når man så ham til træning. Han er et fysisk pragteksemplar, og der er kun få af os yngre, som kan følge med ham i vores fysiske tests. Jeg kan ikke siden Lars Hedegaard huske at have spillet på hold med én, der rammer en bold så rent og så hårdt som ham. Hans succes er dog meget afhængig af, hvordan dem, der batter før ham, klarer sig. Hvis ikke platformen for ham til at spille sit naturlige spil er etableret, kan det blive svært for ham at udfylde den rolle, han er tiltænkt. Optimalt set for os kommer han ind på det tidspunkt, hvor vi skal forsøge at accelerere vores score, og han således kan spille sit frigjorte spil.

 

9. Hvad siger du til den meget sene aflysning fra USA’s værter til WCL-Div.4?

 

Uden at jeg har sat mig alt for meget ind i sagen, synes jeg selvfølgelig at det er kritisabelt, at det kan ske så tæt på turneringens afvikling. Hos os var spillere allerede så småt begyndt at planlægge arbejde, studie, ferie osv. efter at skulle af sted, og det kan selvfølgelig vise sig problematisk, hvis ikke der er mulighed for at træde et skridt tilbage i denne proces. Jeg undrer mig måske en smule over, at man fra ICC’s side ikke har fundet ud af omfanget af problemerne omkring værtskabet før nu, men situationen omkring cricket i USA tyder på at være mere omfattende end som så.

Så vidt jeg ved, besluttes den nye vært en gang i løbet af sommeren, og vi må således bare starte planlægningen af, hvad der skal ske, når vi ved noget mere om, hvor vi skal hen.

 

10. Til sidst, hvad er dit tip med hensyn til holdets placering i Dubai?

 

For mig at se ville en 4.-6. placering i den indledende pulje være et fantastisk og fuldt ud tilfredsstillende resultat. Vi er det næstlavest rangeret hold i puljen, så dette ville kræve sejrer mod dem vi pt. måler os med, samt gode præstationer mod de lande, som er rangeret lige over os. Det vil samtidig give os muligheden for at spille med om en samlet placering som nr. 8.-12., hvilket jeg personligt synes ville være flot.