52-årige Per Pedersen med ryggen til, var fornylig bedste bowler for Herning

52-årige Per Pedersen med ryggen til, var for nylig bedste bowler for Herning

Jønsson går tæt på 52-årige Per Pedersen

Inden vi går i gang med selve interviewet med Per Pedersen, vil det være på sin plads, at lave en lille introduktion om Pers lange cricketkarriere på 43 år, og han spiller stadigvæk. Endda i vores bedste række. Per har været så heldig at være med i cricketspillet i to perioder ovenikøbet begge i landets bedste række. Første periode var i tiden 1980 til året 2001 i Aalborg Chang, og efter en lang pause på 13 år, hvor Per som var blevet alenefar for sin søn i 1994, og måtte melde fra til landsholdet, rygproblemer og så havde han i de år nok at se til. Per spillede således for Chang indtil 2001. 13 år senere, I 2014, ringede han til Lars Hedegaard fra Herning CC, og spurgte om der var noget Old-boys i nærheden, så han kunne komme ud og røre sig lidt. Da der ikke rigtigt var Old-boys, som Lars Hedegaad kunne tilbyde, fik Per at vide, at han da bare kunne komme og spille lidt for Herning. Per var lidt skeptisk, mest af alt, om han stadigvæk kunne gøre sig i den danske elitedivision efter 13 års fravær? Som Per udtrykker det, det må andre nu efterfølgende bedømme, jeg er bare ydmyg og glad for, at man kan bruge mig som spiller og mentor for de unge talenter i Herning siger Per.

Per Pedersens CV er langt og mangfoldigt

Per startede som 8-årig i Aalborg Chang, og spillede blandt andet ungdoms-cricket sammen med den tidligere professionelle fodboldspiller Jes Høgh.

Per har spillet 16 landskampe og debuterede på Changs førstehold i begyndelsen af 80-erne hvor koryfæer som Carsten Morild, Henrik Mortensen og ikke mindst Troels Nielsen slog deres folder. Per var, og er det stadigvæk, både med bold og bat en meget seriøs spiller, der har lært aldrig at give op. Han har taget mange gærder med sin kvikke og konstante bowling, ligesom hans gærdespil var at betegne som offensivt og koncentreret. Vi har ikke tal på alle hans erobrede gærder og scorede points.

Per var da også med på det Chang-hold, der blev dansk mester i 1984, og dermed brød en 6-årig periode hvor Svanholm var mestre.

Frem for alt har Per Pedersen altid været en meget pålidelig holdspiller, der altid var parat med en hjælpende hånd og et godt råd til de yngre spillere.

Den nu 52-årige allrounder Per Pedersen, der i sin første periode på ca. 28 år spillede cricket i Åalborg Chang, måtte som nævnt, lidt ufrivilligt stoppe sin ellers flotte karriere på landsholdet i 1994.

” Jeg var simpelthen nødt til at stoppe mit cricketspil, dels fordi, jeg fik en rygskade, men mest fordi jeg på tragisk vis var blevet alenefar” siger Per Pedersen.

Det kunne næsten være "lille Per" fra far til fire(nr.3 fra V. i bagerste række, men det er Per fra Chang, der var med på et vinderhold for lilleputter. Siddende yderst til højre den tidligere professionelle fodboldspiller Jes Høgh

Det kunne godt være “lille Per” fra far til fire(nr.3 fra V. i bagerste række, men det er Per fra Chang, der var med på et vinderhold for lilleputter. Siddende yderst til højre den tidligere professionelle fodboldspiller Jes Høgh

Du spillede i Chang indtil klubben måtte lukke?

Ja, jeg spillede alle de år i min barndomsklub, og spillede således indtil klubben gik over til at blive en selvstændig Aalborgklub. Inden da lærte jeg meget af de ”gamle” landsholdspillere Henrik Mortensen, Carsten Morild og i særdeleshed Troels Nielsen, som alle var med til at forme mig som cricketspiller og person. De var med til at udvikle mit spil og ikke mindst lærte de mig den velkendte vindermentalitet ”De kan måske bøje os, men ikke knække os” som jeg har hørt vanvittigt mange gange i vores omklædningsrum. En kommentar, vi tit grinte af, men den gav altså mening.

Hvad har været din største oplevelse som cricketspiller

Det var da vi i 1983 med U.19.landsholdet blev europamestre ved at slå Holland i Finalen. Vel et af de mest overraskende resultater i dansk crickets historie og en fantastisk oplevelse at være med til, som jeg aldrig glemmer.

Der gik så nogle år, inden du blev A. landsholdspiller

Her bliver interviewer nødt til at indrømme, at han var UK-formand og landstræner i den pågældende periode indtil 1990, og svaret må være, at du nok har stået lidt i skygge af de før omtalte spillere.

”Det kan godt være, så kan det være din undskyldning. Jeg nåede da 16 landskampe, og fik nogle uforglemmelige ture og mesterskaber”.

En smilende Per Pedersen der debuterede på landsholdet i 1991

En smilende Per Pedersen der debuterede på landsholdet i 1991

De fleste gamle spillere man møder siger altid, at spillerne var bedre dengang de spillede?

”Mange siger endda, at niveauet i dansk cricket er dalet gennem årene, og vi var meget bedre den gang osv. Vi har alle lagt øre til de kloge ”gamle” på terrassen, der slog en sekser på hver anden bold. Jeg tror ikke der er et korrekt svar på disse påstande- måske nok mere et svar med nuancer-selvfølgelig slog de ikke sekser på hver anden bold, men de glemmer nok også at fortælle at de blev bowlet ud to gange på en dag dengang man spillede 2 halvlege til hvert hold”

Der er vel en forskel på kvaliteten i de to perioder du har spillet i den bedste række?

Min betragtning er at gærdespilleren i dag i elitedivisionen, er blevet markant bedre end bowlerne er blevet. Det kan vi nok takke det underlag, vi spiller på i dag, som helt sikkert ikke hjælper specielt meget på medium-og fastbowling. Bolden virker altså bare knap så hurtig, når den sjældent springer over knæhøjde, og det synes jeg er en skam.

Er der sket noget med vores cricketkultur i de over 40 år du har fulgt cricket

Siden jeg stoppede i Chang for ca. 15 år siden, er der sket noget af et kulturskifte. Indvandrerne er blevet en markant del af vores sport. Det skal vi være yderst taknemmelig for. Hvor ville vi være i dansk cricket, hvis ikke de var her?

Når det er sagt, så er der desværre også en lidt mindre positiv side af sagen. Vi er som bekendt to kulturer der er meget forskellig fra hinanden, og vi skal lære at give hinanden plads. Jeg savner bare det, jeg er vokset op med, nemlig at kunne spille en hel dag, hvor vi hver især brugte alle lovlige midler for at vinde, vi sledgede blandt andet- ja det er vist endda ulovligt nu, men det har jeg da ikke tænkt mig at stoppe med, hvis lejligheden byder sig!

Efter kampen gav vi hinanden hånden, og drak et par fadøl og ofte fandt vi også grillen frem og hyggede os med modstanderen.

Kan vi bringe bare lidt af den ånd tilbage, tror jeg på at vi alle får meget mere ud af verdens bedste sport” slutter Per Pedersen

Jørgen Jønsson