Landstræner Bray underviser sine spillere i Essex efter kampen

Mange lyspunkter fra de unge spillere der skal til U.18-ICC WCQ på Jersey

Landstræner Jeremy Bray skal have stor ros for hans forvaltning af det udvalgte danske hold, der i sidste uge spillede 3 kampe i Essex.

Mange kunne måske fristet til at forlange den allerbedste ”udnyttelse” af dette hold rent resultatmæssig i alle 3 kampe, hvor holdet var sammensat af en lige fordeling af de lidt garvede landsholdsspillere, og så de unge talentfulde U,18 spillere, der i næste måned spiller ICC WCQ på Jersey.

Men Jeremy og hans assistent Frederik Klokker, havde lagt en meget positiv og udviklende plan over denne turs afvikling af kampene, som gjorde, at vi virkelig fik konstateret om flere af de unge U.18.spillere, er klar til at gå ind på det danske A.landshold i fremtiden. Måske ikke helt på lige fod med de mere etablerede spillere lige med det samme, der skal naturligvis mere rutine til for de unge spillere. Men flere af spillerne, tog med kyshånd mod de tildelte opgave som landstræneren gav dem.

Uden overordnede at gå alt for meget ind i selve kampresultaterne, skal det dog nævnes, at vi vandt en og tabte to af kampene. Holdet spillede to kampe mod Essex, og i den sidste kamp mod et meget stærkt hollandsk hold, der stort set var identisk med det hollandske landshold. Vi tabte da også med 91 points, men det lykkedes alligevel at erobre alle de hollandske gærder 4 overs før tid. Som nævnt blev alle 3 kampe brugt som eksperimenter fra landstræner Jeremy Bray, og det kom sandelig flere af vores U.18-talenter til gode.

Landsholdets keeper og i dette tilfælde assistent til Jeremy Bray, Frederik Klokker, som bevidst havde en mere tilbagetrukket rolle på holdet, var kun ved gærdet 2 gange (36 not out mod Holland som 9.gærde og 32 mod Essex i den første kamp), Frederik konkluderer over de 3 kampe:

“Udviklings-landsholdet” udførte flere positive præstationer

” Flotte præstationer af de unge  U.18.spillere, fx var Jonas Henriksen, som måske lidt uvant var åbner (90 , 11, og 67) og Shangeev Thas ( 56 og 55) de to bedste gærdespillere på turen, men også Oliver Hald Damgaard (43 not out, og 22 ) gjorde det godt. Hvis Shangeev Thas ville spille lige så rigtigt og koncentreret hjemme i elitedivisionen, med en langt bedre administration i hans gærdespil, ville han være i stand til at lave mange flere points. Selv om de unge spillere overraskede mig, er der fx- stadigvæk plads til en større forbedring af markpillet, der selv om banerne ikke var særlig gode, godt kunne have været bedre” udtaler Frederik Klokker.

Af de lidt ældre spillere scorede anfører Hamid Shah 56 i den ene af kampene mod Essex, medens Anders Bülow bowlede vidunderligt mod de stærke hollændere og tog 5 gærder for 38.

Resultaterne i de 3 kampe:  Essex over DCF med 31 points DCF 307 ( Jonas Henriksen 90, Shangeev Thas 55, Frederik klokker 32, Oliver Hald Damgaard 22. Essex 338. Oliver Hald Damgaard 3 for 68.

Holland over DCF med 91 points Holland 260 for alle (Anders Bülow 5 for 38. DCF  169 Shangeev Thas 45 på 55 bolde Frederik Klokker 36 not out på 45 bolde

DCF over Essex med 4 points DCF 234 for 4 Jonas Henriksen 67, Hamid Shah 56, Oliver Hald Damgaard 43 not out. Essex 230  Omar Hayat 2 for 26 og Shangeev Thas 2 for 46.

Jørgen Jønsson