Af Jørgen Jønsson

Status over resultaterne ved World Cricket League I Malaysia har så småt lagt sig I det rigtige leje.

Facit blev, at Danmark blev nummer 4 med 3 sejre og 3 nederlag – hvoraf de to nederlag var til Singapore.

Holdets målsætning var et håb om oprykning. Men for alt i verden ikke at dumpe en division ned. Denne målsætning blev til dels indfriet. Der var faktisk tale om både gode og mindre gode præstationer ved dette mesterskab.

Der har allerede været, lad os kalde det en lidt ophedet debat på facebook, med mere eller mindre seriøse bud på, hvad der gik galt, og hvad man skulle have gjort. Jeg skal undlade at gå med i denne debat, men prøve at se mere fremadrettet og nuanceret på holdets udvikling.

Vores sejr over den ene oprykker USA, var et flot resultat, hvor vi uanset om kampen blev forkortet, havde stor ære af denne præstation. Vi havde stort set amerikanerne nede i sækken, da regnen kom. Sejren mod Malaysia, hvor vores gærdeside var meget presset, men at vi her viste vores gode bredde, ved at de sidste 4 gærdespillere hver scorede over 25. Disse præstationer gav store forhåbninger, måske også for store. Vi kunne ikke helt opretholde gejsten fra disse to kampe.

To nederlag til Singapore, hvoraf det første nok var det mest selvforskyldte, var nok det mest afgørende for denne turnering. Nederlaget til vinderne fra Nepal, var der vel ikke rigtigt noget at sige til. Dog har dønningerne om dommernes forkerte tolkning af D/L-reglerne nok ikke helt lagt sig.

Bashir Shah havde turneringens bedste kasteanalyse

Vi missede vores oprykning fordi vi battede for langsomt

Ovennævnte overskrift er ikke et forsøg på at værke negativ, men blot en nøgtern kendsgerning.

Vores net-runrate i den indledende runde, hvor 3 hold USA(+ 1.240), Singapore(0.858), og Danmark(0.562) alle havde 6 turneringspoints, og vores net-runrate taler sit tydelige sprog og var den dårligste af de 3 hold. Det skyldtes naturligvis som fremhævet først og fremmest at vi generelt battede for langsomt – 4,5 pr. over var ikke nok til at følge med vores nærmeste konkurrenter, og så kan man naturligvis altid være bagklog og konstatere, at dette fænomen som ICC har indført, som hedder net-runrate, skal man fra turneringsstarten tage problemet med i betragtning? Det blev jo afgørende for oprykningen. Men er der plads til at tage dette system med i tankerne, når man går til gærdet i en større turnering? Det bliver svært efter min mening. Ganske vist har vi fået en lidt bredere gærdeside generelt (især når Frederik Klokker er med i alle kampe), men den er også følsom. Hvis vi forestiller os at dette runrate-spøgelse mere og mere spiller ind i de internationale turneringer, så skal vi nok generelt anlægge en anden linje i vores gærdespil, hvis det kan lade sig gøre.

Andy Lambert gjorde det godt ved gærdet

Selv om vi til tider savnede et par pacebowlere i vores kasteangreb – både Sair Anjum og Henrik Saxe, som er skarpe nok i den daglige i Elitedivisionen, virkede ikke ude i Malaysia, alligevel endte vi med en modstander-runrate på 3,9 pr. bowlet over, hvilket hører til i toppen af turneringen.

Bashir Shah indtager således to flotte toppladser på den endelige turneringsstatistik. Han står for det bedste kasteresultat i turneringen med 5 gærder for kun 11 points på 8 overs mod Singapore i den sidste kamp. Han indtager ligeledes en andenplads på listen over flest erobrede gærder – 13 for et snit på 11,9- .

På gærderanglisten indtager de to hidkaldte Carsten Pedersen (164 pts. Snit 27,3) og Andy Lambert (152 pts. Snit. 25,3), og gjorde det godt i turneringen, begge tog en plads i top-10 over spillere der har scoret flest points.

Selv om Frederik Klokker kun spillede halvdelen af kampene blev han alligevel højt placeret på listen over de bedste keepere. Han blev nummer 1 med flest greb og stokninger i en enkelt kamp (4 og 1),og nummer 2 på listen over de keepere der har flet greb totalt (7).

Når vi kigger på de danske gærdespillere totalt, kan man konstatere, at 6 spillere har et gennemsnit på over 20,0 med følgende scoringsrate- Frederik Klokker (30,0-72,0), Carsten Pedersen(27,3-59,2), Andy Lambert(25,3-66,6), Bobby Chawla(21,6-116,0), Shehzad Ahmed(21,5-50,0) og Michael Pedersen(20,8-74,4). Ud af disse tal kan man naturlig drage, at Shehzad Ahmed klart ligger lavest i sin run-rate, og kender jeg Shehzad ret, arbejder han hårdt på at ”forhøje” dette tempo. Det er faktisk ikke de store slag, Shehzad skal arbejde mest med, men mere evnen til at placere sine singlestød de rigtige steder og mere points givende. Hvad angår Aftab Ahmed, er det ikke hans scorings-rate der fejler noget, men måske mere stabiliteten, vi kan godt tillade os at have lidt større forventninger fra Aftabs bat. Den anden normalt hårdtslående gærdespiller Rizwan Mahmood, man kunne godt følge at han arbejder med problemet med ikke at lave for mange prikker, men også gå med i det øvrige gærdespil med placeringer af enere og toere. Han bør fremover lidt bedre kunne hæve stabiliteten i hans eget spil og dermed være med til at gøre den danske gærdeside endnu bredere.

Ærgerligt at Frederik Klokker kun kunne spille halvdelen af kampene

De danske slowbowlere levede stort set op til forventningerne

Ligesom vi på papiret havde en rimelig bred gærdeside, var vores slowbowler-batteri vel nok en af turneringens billigste. Modstandernes runrate på 3,9 pr. overs giver et meget godt indtryk af, at på dette punkt står vi godt rustet. Bashir Shah, var denne gang vores bedste og billigste bowler- kostede kun 3,16 pr. overs(13 gærder for 155) efterfulgt af Bobby Chawla (3,53-6 for 151), Michael Pedersen (3,65-3 for 172), Lejf Slebsager (4,10- 6 for 171), og Hamid Shah (7,06- 5 for 86). Sidstnævnte er endnu ikke helt ”uddannet” med den stabile del af hans kastning, men fungerede i en af kampene som en god ”wickettaker”. Som tidligere nævnt var vores mangel i denne turnering, at vores 2-3 pacere ikke rigtigt kom til orde, selv om Aftab Ahmed havde nogle gode perioder.

Fremtiden må vise, hvor mange af dette holds spillere, der også vil være en del af det ”nye” landshold i 2013? Men til kritikkerne er der at sige, vi har altså ikke det store udvalg af elitespillere, der både kan og vil. Dette, at dyrke international cricket på bedre plan kræver mere end som så.. Der skal på sigt mere til end de 15-20 kampe vores bedste spillere får på en sæson, når vi taler om 50-overskampe.

 

Jørgen Jønsson