Udsat elitedivisionskamp

Der var ikke i den først del af kampen noget optræk til dramatik da Esbjerg, sendt til gærdet af Husum, tabte gærder jævnligt og endte på 121 efter bare 35 overs. Nå ja Husum kunne da lave de points da i går mod Herning, så skulle de ikke kunne også mod Esbjerg. Det var stemningen, men et tændt Esbjerg hold og især Henrik Øre ville noget andet og fik drejet kampen rundt og Husum gik slukøret hjem.


Hamad Zaman falder til Jürg Krüger

Husum vandt som sagt lodtrækningen og håbede på at kunne udnytte Esbjergs pitch, der som nævnt utallige gange giver hjælp til kasterne især når det er fugtigt. Hauke Müller var da også farligt men der var ingen af Husums kastere som fik bolden til at svinge så meget som Esbjerg kunne. Esbjerg var ikke gode til at vælge de rigtige bolde til at forcere på. Hamad Zaman som har haft succes med battet i år blev fanget af Jürg Krüger uden at flytte fødderne. Hverken Mads Scmidt eller Jakob Rubin kunne få noger ud af det, Jesper Hansen blev fanget ben for tidligt og det var Ivan Kristensen som blev længe og holdt den ene ende, mens Claus Hansen for en gangs skyld fik en halvleg, især da Husum brugte Gerrit Müller som spinbowler. Men 121 blev det til (dog med 25 ekstra!) og Hauke endte med at tage 4 for 15 på bare 7 overs.

Husum gik til gærdet med en forventning om at denne opgave var overkommelig. Men med bare 1 på tavlen faldt Jürg Krüger til Junaid Nagras outsvingere og pludselig var stemningen en anden. Esbjergs kastere kunne få mere ud af forholdene end Husum og Kasper Blumenau fulgte hurtig efter med 6 på tavlen. Så kom Hauke til gærdet og han ville ikke spille defensivt og prompte slog Junaid til 6 med et godt slag.

Hauke og Lars Flemming så ud til at kunne overleve, men så skiftede anfører Claus Hansen Hamad ud med Henrik Øre og satte også Claus Hansen på. Hauke endt med at sende Claus mod skyerne og blev godt grebet ud af Hamad i ekstra cover. Herefter skiftede fokus til Henrik Øre. Først blev Mark Brodersen på sit fjerde bold dømt ben for på legsiden – og det kunne få tilskuerne til at snakke fra begge lejre om uretfærdighed. Gerrit Müller kom ind og blev kastet ud på første bold.

Dernæst kom Renald Buss til gærdet og blev kastet ud på første bold.

En hattrick, MEN så lød dommeren med et fejl-bold råb og påpegede at en Esbjerg spiller tæt på havde flyttet sig efter bolden var i spil. Efter kampen erkendte dommeren at det skulle være en død bold. Så Renald slap med skrækken i denne omgang og Henrik Øre blev “snydt”, men Husum var i alvorlige problemer med 30 for 6 da Lars Flemming også faldt til Henrik Øre. Renald søgte at holde scoren i gang, men Henrik Øre slog til ved at kaste Finn Klessl ved 45 for 7 og for anden gang ved scoren på 52, fik Henrik Øre chancen for et hattrick, først Svend Gerkens lod bolden køre og blev kastet, for derefter Josch Jensen blev grebet af keeperen. Men Karl-Heinz Blumenau har prøvet meget og kunne afværge hattrick forsøget og senere slog en sekser, der blev “grebet” af “træner” Peter Palle Klokker i demonstrations mode. Henrik Øre fik dog slukket og lukket da han kastede Renald Buss med en “rigtig” bold. Husum endte på sølle 60 og Henrik Øre endte med at tage 7 gærder for 14 points på 5,4 overs.

Esbjerg har vundet deres første sejr og nu bliver der kamp om nedrykningspladserne.

Esbjerg – Husum (2-0) Esbjerg vandt med 61 points
Esbjerg 121 all out (35 overs – Claus Hansen 38, Ivan Kristensen 24, Hauke Müller 7-1-15-4, Lars Flemming 5-0-23-3)
Husum 60 all out ( 19,4 overs – Hauke Müller 18, Henrik Øre 5,4-0-14-7)

I pausen mellem halvlegene blev Esbjergs Hamad Zaman præsenteret med Thomas Provis pokalen, der går til den bedst kommende kaster. Valget fandt sted i april men Hamad fik pokalen i dag præsenteret af Peer Jensen.