Ja vi fik både drama og hookers. Ja og det er ikke drama forbundet med hunkønsvæsner der går på gaden efter mørkets frembrud. Nej Svanholms pitch havde mærkværdigvis masser af opspring og det frembød muligheden for at hooke eller pull bolden til leg og det prøvede flere Svanholm spillere med uheldigt resultat.

Esbjerg vandt lodtrækningen og sendte Svanholm til gærdet. Vejrudsigten bød på byger om eftermiddagen så Esbjerg foretræk at batte sidst i en kamp der på forhånd blev reduceret til 45 overs. Svanholm fandt det meget svært mod Esbjergs åbningskastere Peer Jensen og især Umair Javed, der aflevere bolden langt kvikkere end det ser ud til og bolden kommer hurtigere til gærdespilleren og Javed kunne få mere opsving på en længde bold. Det betød at Svanholm kom til kort ved at hooke/eller pull. Det kostede Hassan Rashid og S Ahmed deres gærder. Svanholm kom hurtigt i problemer Z Kahn blev kastet af Peer Jensens indsvinger og Zishan Shah pådrog sig en skade og udgik for at vende tilbage senere i halvlegen. Svanholms løse slag betød de kom i alvorlige vanskeligheder mod en tæt kastende Esbjerg. Så slemt at Svanholm var 61 for 9 og det lignede et pinligt nederlag. Heldigvis Mads Henriksen (46) og sidste mand Sair Anjum (36*) holdt skansen og ved fornuftigt spil fik lagt 61 mere til totalen således at Svanholm endte på 129. Javed blev bedste kaster med 3 for 31.

Esbjerg går altid frisk til sagen med Craig Knight og Henrik Øre som åbnere. I dag var ingen undtagelse. Dagens bedste gærdespil kom netop fra Henrik Øre. Mens Svanholm kun kunne score 6 4’ere i hele halvlegen diskede Henrik op med 9. Han scorede såmænd 3 firer i en over fra Hamid Shah. Med 93 på tavlen for 2 gærder så det nemt ud for Esbjerg. Men så kom vendepunktet idet Henrik Øre blev dømt ud ben forpå Sair Anjums kastning. Det forstod Henrik ikke og det gjorde undertegnede ikke da den var høj og på vej til leg. Men det rystede Esbjerg. Martin Pedersen holdt trods den ene ende men det gik galt i den anden. Om det var nerver eller forkert slag repertoire vides ikke, men gærderne faldt hurtigt. Selve Peer Jensen kunne ikke dæmme op for gærdefaldene, men Peer følte sig dårlig behandlet af dommeren, da han sagde at bolden ramte skinnen og ikke handsken som dommeren mente. Da Peer gik havde Esbjerg 126 på tavlen for 8 gærder. Daniel Klitgaard vippede bolden direkte til midoff i den efterfølgende over og så øjnede Svanholm chancen for sejr. Men Hamid Shah gav sidste mand Phil Boardman en hel bold som han konsekvent fejede til 4 og så var den kamp forbi.

Nu er der ingen ubesejrede hold tilbage i Elitedivision og Svanholms nederlag åbner nu mesterskabs jagten endnu mere.

Kahn kastes ud af Peer Jensen

 

En “hooker” går galt. Umar Javed får Ahmed.


Johnstone bliver kastet ud gennem benene af Peer Jensen


Zishan Shah falder også som en “hooker” – Martin Pedersen kaster


Henrik Hansen gribes ud i gully – Claus Hansen kaster


Yasin falder til Claus Hansen grebet af H Øre

Henrik Øre slår en ud af ni firer

 

C.Brock kastet ud af Svanholms Siar Anjum


Jacob Rubrin gribes ud af Svanholms keeper


Claus Hansen nåede kun at snitte til keeperen


Umar Javeds forsøg på et grænseslag ender galt


Peer Jensen gribes ud af keeperen på legsiden


D:Klitgaard vipper Hamid Shah til midoff


Phil Boardman slår en 4 for sejren