Finalen i det danske mesterskab blev spillet i Glostrup på en dejlig solskins dag der dog blev koldt når man var udenfor solen. Det gode vejr trak en del tilskuere til kampen og formanden for DCF Thomas Kentorp sagde også i sin tale efter kampen at i dag var en af de sjældne gange hvor han ikke kendte alle tilskuerne på navn. Trods vejret var Glostrups bane tung og der skulle arbejdes for at lave points.

Lodtrækningen i dag var meget vigtig, måske afgørende. Glostrup ville efter sidstes uges nervepræget nederlag til Svanholm til gærdet først for at undgå at komme i den samme situation igen. Derfor var David Borchersen blevet anfører og Ole Mortensen var kommet med. Skanderborg ville også til gærdet først netop fordi de vidste at Glostrup havde problemer med at batte sidst. Skanderborg ville spille uden nerver fordi de ikke havde nogen forventninger om at vinde guld i år.

Det var Glostrup der vandt lodtrækningen og valgte at gå til gærdet først. De åbnede som sædvanligt med Martin Jensen og Anders Rasmussen mens Skanderborg åbnede med Hedegaard brødrene hvilket var et nyt træk for at begrænse Glostrups aggressive åbninger. Det lykkedes også så vidt men Skanderborg fik ingen gennembrud før Thomas Bratbøll tog over fra Morten. Han fik Martin Jensen grebet dybt på off siden. Martin burde havde været grebet i den alle første over men i stedet blev totalen 39. Søren Jensen kom til og Glostrup fortsatte med at skubbe enerne. Det var som om flere spillere kom til kort ved forsøget med at være aggressivt. Søren blev godt grebet af Søren Kirk i point mens Anders blev kastet af en lang boldt fra Thomas Bratbøl.

Med 53 for 3 på tavlen var Glostrup ved at være i problemer. Men Henrik Hansen og Peter Paulsen fortsatte det fornuftige spil indtil Peter spillede Morten Kristensen ind i eget gærde. Henrik var ellers på vej til en god score indtil han løb sig selv ud ved totalen 98. Der var nu kastet 33 overs og Skanderborg introducerede spin ved Søren Kirk, der tog 6 gærder sidste weekend mod Herning. Han fik også i dag sucess da han først fik Aftab Ahmed grbet på grænsen i et forsøg på at være aggressivt og derefter selv greb David Borchersen på en ledet kant. Med 124 nu tavlen var Glostrup på vej mod en lav score men Rasmus Kofoed samt Glostrups hale fik totalen oppe på 150 for 9 efter de 50 overs.

Nok var 150 ikke meget på Glostrups ellers store bane, men den var tung. Glostrup scorede kun 7 grænseslag hvoraf 1 var en sekser på deres 50 overs. De skubbede mange enere. Skanderborg åbnede med Thomas Bratbøll og Lejf Slebsager og de stod overfor David Borchersen og Ole Mortensen, der i dagens anledning havde forlænget sit tilløb. Uanset svingede Ole med bolden, der gjorde ham næsten uspillelig for næsten alle Skanderborg’s spillere. Thomas Bratbøl, derimod, kastede forsigtigheden fra sig og gik efter slagene indtil han blev grebet ud. Lejf derimod blev pacificerede og kunne kun slå bolden i eget gærde til fryd for Ole Mortensen, der også fik den gevinst at få Carsten Pedersen grebet.

Den præcise kastning fra Glostrup gav flere problemer for Skanderborg idet Rizwan Mahmood, Lars Hedegård og Søren Kirk ikke gjorde noget væsen af sig. Kun Morten Hedegård kunne blive og score points men der var ingen anden som kunne støtte ham. Aftab Ahmed tog 4 gærder mens spinner Anders Rasmussen tog 3 gærder mens Skanderborg faldt fra hinanden. Sejrs muligheden gled helt væk da Morten blev løbet ud for 30.

Morten Zilmer og Emil Simonsen træk pinen ud indtil den 48 over før den sidste gærde faldt. Og så brød fanden løs da forbandelsen var brudt. Sejren blev på i alt 29 points. En sejr der skyldtes Glostrup’s bedre kastning og Skanderborg’s manglende evne til at skubbe scoren uden at tage risici.

Glostrup v Skanderborg . Glostrup vandt med 29 points
Glostrup 150 for 9 (50 overs) (Henrik Hansen 30, Søren Kirk 10-1-28-3,
Skanderborg 121 (48.2 overs) (Morten Hedegaard 30, Aftab Ahmed 10-3-26-4, Anders Rasmussen 8,2-0-21-3, Ole Mortensen 10-5-14-2)


Anføreren David Borchersen får pokalen overrakt af formanden for DCF Thomas Kentorp


Guldet skinner for Glostrup…….Danmarksmestre 2008


De kunne ikke se ud som de havde tabt – Sølvvinderne fra Skanderborg