Amjad Khan og Bashir Shah efter endt træning

Amjad Khan og Bashir Shah efter endt træning

Bliver alle klar er der nærmest tale om et lotteri hvem der skal spille mod Singapore

FØLG KAMPEN LIVE –

http://www.espncricinfo.com/wcldiv4-2014/engine/match/749539.html

-Hvis alle på det danske hold er ”fit for fight” til morgendagens kamp, vil det ikke være let at udtage de endelige 11 spillere mod Singapore.

Bulletinerne fra holdleder Ole Roland fortæller, at der er et par spillere med småskader, men som måske nok er helet til kampen. Rizwan Mahmood har haft en lillefinger der var gået af led, men som en doktor Harjiit har fået sat på plads, Aftab Ahmed og Frederik Klokker er netop ankommet til Singapore- begge har ikke været med fra starten p.g.a. henholdsvis eksamen og fødsel på hjemmef

Ole Roland melder ellers om alt vel, og mener holdet er klar til kamp.

Der er mange hensyn at tage, når man har et hold med så mange gærdespillere. Vi har før været inde på, at stort set alle 14 udtagne spillere kan batte. Så dilemmaet er formentlig, hvor meget skal man satse på den absolut bredeste gærdeside, eller skal man lægge mere vægt på en bred kasteside? Alt kommer naturligvis an på om der er nogle småskader man skal tage hensyn til ved den første udtagelse. Vi har jo erfaret at vores anfører Michael Pedersen ikke har været spilleklar i den sidste turneringskamp og den første opvarmningskamp? Tør man løbe an på han er helt klar?

Giver man Rizwan Mahmood, der lavede mange points i opvarmningskampen, men som fik fingeren af led , en pause? Hvor store er banerne? Vi har jo før haft succes med vores slowbowlere. Der er mange ubesvarede faktorer der skal afklares, og som man herhjemme ikke helt er klar over. Spændende bliver det i al tilfælde at se hvilken hold anføreren og trænerstaben vælger. Singapore, er vel et hold vi normalt kan besejre, og med en besætning med de to eksprofessionelle  Amjad Khan og Frederik Klokker i form,  kan det slås fast, at dette hold i Singapore, ser stærkere ud end sidst vi var i konkurrence.

Jørgen Jønsson