Anique Uddin kom ind som reserve sammen med Mads Henriksen og gjorde det godt

Anique Uddin kom ind som reserve sammen med Mads Henriksen og gjorde det godt

Igen en kamp hvor vores gærdeside ikke rigtigt fungerede optimalt

Det hold Essex stillede med i dag var nærmest et udvalgt hold fra de nærliggende klubber, hvor Essex battede først i den aftalte 40-overs kamp. Englænderne scorede 216 for alle på den samme hurtige bane som i går. Amjad Khan blev bedste danske kaster med 3 for 43, Bashir Shah og Aftab Ahmed tog hver 2 gærder for 30 og 43.

 

Denne total på en hurtig bane burde jo ikke være så vanskelig at passere, hvis man ikke lige kom ud for ”atombowlere”. Zameer Khan(56 på 48 bolde) fra Svanholm, lavede en meget fin åbning, men gårsdagens store gærdespiller Saif Ahmed, som vi lidt ironisk kaldte en ”klon” af ”Dr. Jekyll and Mr. Hyde”, var nok Mr. Hyde i dag, da han kun overlevede en over, og senere  røg der et par hurtige gærder, og Mads Henriksen(36 på 51 bolde), der kom ind i en vanskelig situation, sammen med Anique Uddin(47 på 33 bolde), som stort begge  var med fordi de gerne ville være en del af landsholdstruppen og rent socialt ville være med på turen, uden at de blev lovet spilletid. Hvad skete? de to ” turister”, spillede en fin 8-gærdestand på 64 points, som gjorde kampen spændende.

Men de sidste danskere var ikke i stand til at lave noget nævneværdigt, og det danske hold tabte kampen med 4 points.

Jørgen Jønssons