Alle de danske spillere kunne være tilfredse med dagen

Alle de danske spillere kunne være tilfredse med dagen

Vandt med 7 stående gærder og skal i morgen op mod Guernsey

Det danske U.17.landshold vandt en overraskende stor sejr over værtsnationen Holland i den første kamp i kvalifikationsturneringen til World Cup i 2018, hvor også Guernsey og Italien deltager.

Holland var først til gærdet og scorede 170 for alle. Holdets trænere Frederik Klokker og Jeremy Bray var ikke tilfreds med at holdet forærede hollænderne hele 43 ekstra i en halvleg på 170 points.

”lige på dette punkt har vi noget at arbejde med, vi har ikke i længden råd til at forære modstanderen så mange ekstra” siger Frederik Klokker.

Jonas Henriksen og Shangeev Thas tog begge 2 gærder for 23 medens Saud Munir og Tabanish Prem begge tog 2 gærder for henholdsvis 25 og 30 points.

En gærdestand på 98 er værd at klappe for kunne anfører Oliver Hald og Shangeev Thas passende sige

En gærdestand på 98 er værd at klappe for kunne anfører Oliver Hald og Shangeev Thas passende sige

På forhånd kunne man måske frygte, at det danske hold, som i de to sidste testkampe havde afleveret for mange lette/tabte gærder til modstanderen, men i dag melder trænerne, at holdets gærdeside arbejdede som et hold og battede koncentreret halvlegen igennem.

De to åbnere fra Svanholm Saud Munir (32) og Azaan Ur-Rehmann (21) lagde en udmærket start med 38 inden Azaan gik, og efterfølgende spillede Shangeev Thas (56 på 74 bolde) og Oliver Hald Damgaard (46 på 40 bolde) en flot halvleg og sammen lavede en gærdestand på 98, som knækkede det hollandske hold.

Jonas Henriksen bowler for Danmark

Jonas Henriksen bowler for Danmark

”Vores gærdespil var godt og koncentreret, og var helt anderledes end de to sidste testkampe, hvor mange af vores spillere gik på ordinære bolde, i sær er det imponerende med den slagkraft anfører Oliver Hald allerede udfører, selv om han naturligvis mangler en lidt bedre sorteringsevne og måske også et lidt bedre forsvarspil, når det går hårdt for sig” udtaler Frederik Klokker.

Men flot af Oliver Hald Damgaard og kompagni, som har lagt godt ud i turneringen, hvor der nok venter en endnu bedre modstander i Guernsey, der slog Italien i dag.

Jørgen Jønsson