De danske spillere følger spændt slagets gang

God start for det danske hold ved ICC World Cricket League Division 4

Anfører MichaelPedersen vandt lodtrækningen og valgte – for os uden for begivenhederne- noget overraskende at gå til gærdet.

Vi fik en god, om end lidt langsom start med åbnerne Shehzad Ahmed og landsholdsrekordholderen Carsten Pedersen. Åbningsparret skiltes først ved totalen 67 (Shehzad Ahmed), og selv om Carsten Pedersen arbejdede hårdt videre for sine points, begyndte runraten at falde lidt for meget – det kunne tyde på at pitchen (lav opspring) og fugtigheden spillede ind – i hans nye makkerskab med Andy Lambert.

Aftab Ahmed slår til grænsen (ICC/Peter Lin)

Først ved totalen 104 blev Carsten Pedersen stokket ud i over nummer 26, ind kommer Rizwan Mahmood til Andy Lambert, og Rizwan får slået et par 4ere inden han som det 3 gærde falder ved totalen 144 i over nr. 34. Andy Lambert kæmper videre nu med anfører Michael Pedersen, som hurtigt får lavet nogle løb, inden Andy Lambert bliver grebet ud ved totalen 155 for 4 på 37 overs. På dette tidspunkt var runraten 4,18, og så var der bare at håbe på, at de sidste, trods et relativt tidspres, kunne hæve totalen, så vi kom i nærheden af de 5 pr. over, som under normale omstændigheder vil være en vinderscore. Michael Pedersen blev grebet i den 38 over, og Hamid Shah lige efter, og så var vi 165 for 5 på 40 overs. Men som ofte før gjorde Aftab Ahmed sin entre med selvtillid og autoritet, og han gik fra starten af frisk til sagen – det ligger jo til ham – og takket være ham, med lidt hjælp af de sidste gærdespillere, lykkedes det for det danske hold at få scoret 224 for tabet af alle 10 gærder. Aftab slog nogle herrestød til sidst – han lavede 3 seksere og 2 4ere inden han i over nummer 49 blev grebet ud af Mwita.

Scoreboard kan læses på ESPN-Cricinfo, og hjemmesidens referent vender tilbage med flere informationer og danskernes marktur. Håber at pitchen ikke går hen og bliver en gærdepitch hen af eftermiddagen, vi får se, spændende bliver det.

 

Topscorer Carsten Pedersen i aktion mod Tanzania (ICC/Peter Lin)

Tanzanias innings :

Det var som man på forhånd spåede de danske slowbowlere der gør det surt for Tanzania

Vi lagde ud med de to pacere Henrik Saxe og Aftab Ahmed, og efter de første 10 overs var der faldet et enkelt gærde for 38 points. Men det var ikke det hurtige kavaleri der gjorde udslaget, men der i mod, måske turneringens ældste spiller Lejf Slebsager, der bowlede åbningsgærdet ud.

Tanzanias 2-gærde Patwa faldt i over nummer 13 med ben for på stabile Michael Pedersen (46 for 2). Bobby Chawla, der naturligvis også bowler økonomisk får Kikasi grebet af Aftab Ahmed (4 ude for 87 på 26 overs). Så kan det nok være at gode gamle Lejf Slebsager tog fat. Han tog de næste to gærder for en slik, og pludselig var Tanzania 91 for 6 på 31 overs. Der rapporteres om et par gode greb, og efterfølgende var situationen nu den, at Tanzania skulle score 128 på de sidste 15 over med kun 4 gærder i behold. Denne opgave var på forhånd næsten umulig, når man tager vores slowbowler-side i betragtning. Bobby Chawla får anfører Abdallah med ben for i over nummer 40, og slutter med den fornemme analyse 2 gærder for 19 på sine 10 overs ( Tanzania 107 for 7 ).

anzania ville eller kunne heller ikke forcere vores slowbowlere til sidst, og de endte med 136 for 7 på de tilladte 50 overs. Vores to sidste bløde kastere Bashir Shah og Michael Pedersen nåede også at bowle 10 overs hver og billigt med henholdsvis 10-2-17-1 til Bashir og 10-0-31-1 til anfører Pedersen.

Tæt på for Rizwan Mahmood (ICC/Peter Lin)

Tanzania, som har et befolkningstal på over 41 millioner, og en gennemsnits levealder på kun 50 år- så der kan ikke være meget oldboys-cricket i dette land, mod Danmarks 76 år, er formentlig det svageste hold ved denne turnering, dette ikke fastslået for at nedgøre den gode og vigtige danske sejr, men i morgen bliver det en anderledes kamp mod USA, hvor vi forhåbentlig har to friske folk mere til rådighed – Frederik Klokker, der nok skal tidlig i seng oven på den hårde rejse fra Holland i går, hvor han sammen med sin gode ven Van Bunge, spillede sin klub Excelsior i finalen næste søndag mod Dosty, så her kommer det danske hold nok til at undvære Frederik mod de stærke spillere fra Nepal, samt en eventuel finale. Den anden spiller som vi meget håber vil være frisk til i morgen, er Said Anjum. Vi fik allerede i dag et lille fingerpeg på, at vi ikke er så velfunderet på pacebowlersiden, og her pynter Sair voldsomt.

Jørgen Jønsson