Så er der spænding både i top og bund i eliterækken. Husum, Svanholm og Glostrup ligger side om side med hver 2 nederlag ud af 9 kampe.
KB spiller søndag mod Husum og er ikke længere bagefter end at holdet med en sejr kun er 2 points efter – og kan komme med i medaljegruppen.
Næstnederste Esbjerg har en vigtig kamp søndag mod Nørrebro. I lørdagskampen i Glostrup virkede holdet ikke ganske homogent.

Vejret lørdag artede sig sådan i København, hvor de to eneste elitedivsionskampe foregik, at det mere eller mindre klarede op netop så sent (eller tidligt) at de to kampe i Vestegnen kunne klemmes tidsmæssigt ind. Det var ca. kl. 15.30, så det var noget af en venten, der fik slidt på kortene.
Det må have klaret op lidt tidligere i Glostrup end Svanholm, for Glostrup-Esbjerg spillede 2 x 22 overe, mens der kun var tid til minimaloverne 2 x 20 på Svanholm Park.

Glostrup var særdeles meget ovenpå mod Esbjerg, der måtte lægge ryg til 176 glostrup-points på de 22 overe. Glostrups australier Niel Schlittler fortsatte, hvor han slap før sommerferiepausen med at dominere både med bat og bold. Esbjerg svarede med 96 for 8. Et esbjerghold uden Peer Jensen, Kent Jensen og Jesper Hansen. Man må nok sige, at blomsterne på gærdesiden er blevet færre uden dem.

Husums udekamp mod Svanholm var vigtig for mesterskabsplaceringen. En Husum sejr og Svanholm var heftet af.
Men det blev det langtfra. I 20 overes kampen vist Husum sin sårbarhed og afhængighed af få spillere.
Mens Svanholm mistede førende spillere som Mohammed Siddiq (første bold), Søren Vestergård og Thomas Hansen