Højt humør hos pigerne trods alt

Højt humør hos pigerne trods alt

Damerne vandt over Belgien og Gibraltar

På forhånd var der nok lagt op til en lidt bedre placering til det danske kvindelandshold ved det uofficielle ”Div.2 –EM” i Berlin, hvor der deltog 7 nationer.

Det danske hold gjorde deres pligt kunne man måske sige, ved at vinde over nummer 6. Gibraltar og nummer 7. Belgien. Men, der var faktisk lagt op til minimum en 3.plads, da vi talte med holdets trænere inden turneringen. Da det har været meget sparsomt med meldingerne fra holdet de sidste dage- man tabte nok pusten efterhånden som turneringen viste sig at blive sværere end  forventet, er der ikke så meget at beskrive andet end vi vandt klart over Gibraltar og Belgien.

Kigger man lidt statistik var Line Østergaard bedste danske gærdespiller med 88 scorede points i sine 6 halvlege med et gennemsnit på 22,0, medens den bedste danske kaster Shansetha Thanikaithasan var turneringens næst økonomiske bowler med 4 gærde for 61 points på 22 overs som giver en så flot økonomirate pr. over på 2, 7. Hun skulle nok have taget nogle flere gærder, hvis det danske hold skulle have haft nogle flere sejre, men hvad kan det ikke blive til for en pige på kun 13-14 år. Nu bliver der nok tid til eftertanke for de to trænere Peter Østergaard og Rasmus Kofod, når de får tingene lidt på afstand.

Jørgen Jønsson