Den nye projektleder Thomas Kronby

Den nye projektleder Thomas Kronby

Jønsson interviewer den nye projektleder Thomas Kronby

Thomas Ren Kronby startede i Dansk Cricket Forbund februar 2015 i rollen som projektleder for Masterklub. Han har i mange år været frivillig leder og træner i KB cricket. Thomas i en håndfuld år rådgivet og udviklet frivillige foreninger med deres organisering. Han ser frem til at komme i tæt dialog med klubberne om deres kultur og behov. Han søger særligt klubber, som vil dele ud af deres erfaringer. Thomas giver her nogle overordnede indtryk af, hvordan han selv oplever dansk crickets muligheder.

 Selv om du har været med før i arbejdet for Dansk Cricket (KB), er det ikke sikkert alle kender dig i dag

Nej, da jeg startede i cricket i slut 80’erne, kunne jeg som 14 årige ikke finde mange ungdomsspillere i KB. Da jeg med Ketih Lemmon og Henning Lystrup som ledere kunne lære  spillets sjove sider, der havde vi lige spillere til et hold. Min sene start på cricket gjorde at teknikken skulle læres hurtigt.

Hvordan fik du det på plads?

Det var heller ikke så let. Jeg måtte selv gøre noget ved det. Så vi var nogle stykker som stod for udfordringen i vores første seniorår. Vi ville have styr på KB- lederne ved ungdomskampene. Det var hårdt og vi startede med 3 ung-seniorer i planlægger-rollen.  Da jeg i 2001, var med til at overlevere KB en ungdomsafdeling med ledere og trænere i alle ungdomsrækker, mente jeg at mit frivillige hverv var opfyldt.

Har du fulgt din gamle klub de senere år?

Ja, det har jeg lidt fra sidelinjen.  KB har udviklet sig i en anden retning, hvor jeg blot har været aktivt medlem og har hjulpet ungdomsspillere, der forsøgte sig med seniorkampe. Disse uformelle sessioner på banen har vist mig, at mange unge i dag nok kunne opfordres til at give tilbage til klubben.

 Har du ved siden af dit private job på det sidste været inde over klubarbejdet i KB

I de senere år har jeg brugt kræfter på at diskutere, hvad der skulle til for at vi kunne fastholde vores frivillige i KB cricket. Det lå lige for, da jeg har lavet projektudvikling på tværs af frivillige foreninger i to nordsjællandske byer i en håndfuld år. Erfaringen herfra har vist mig, igen og igen, at frivillige søger væk, hvis de ikke får de rigtige udfordringer.

 –

Kronby og hans 3-hold fra KB et godt eksempel på tillid til de unge

Kronby og hans 3-hold fra KB et godt eksempel på tillid til de unge

Dansk cricket har muligheden for at udvikle bredden i klubberne

  
 Ungdommen er altid set som nøglen til dette. Men kunne der være andre veje? Det er blandt andet det, jeg er i dialog med klubber om allerede. Der er flere som gerne vil nytænke klubudvikling i cricketsporten. Desuden tror jeg, at vi på tværs af sportsgrene har nogle fælles vilkår for at styrke klubmiljøet.

Man lægger i dansk idræt stor vægt på frivilligheden i øjeblikket, er det et tema du kender? 

Frivilligheden er jo et af disse grundvilkår, der i den senere tid er rettet meget fokus på, og her skal frivillige ledere forsøge at styrke klubbernes cricketniveau ved at tilknytte professionelle trænere, som mere eller mindre overtager de frivilliges instruktør- og træner opgaver. Men kan det være rigtigt, spørger jeg, at vi kun er tilbøjelig til kun at udvikle teknikere, fremfor klubmennesker? Måske tager jeg fejl, og måske har klubber masser af frivillige hjælpere, holdkammerater og klubmennesker i cricket i dag?

 Går vi for meget op i den tekniske del af spillet i dag?  

Det kan der måske være noget om. Vi beskæftiger os af naturlige grunde – stor bevågenhed og økonomisk støtte fra det internationale forbund ICC- meget med den tekniske del af spillet, at mange måske lidt uprøvede trænere, måske ikke vil eller tør vise vores nye medlemmer nogle fine, nemme tricks. Vi skal måske bare smide bolde til hinanden i starten. Men jeg mener selvfølgelig ikke at vi på sigt skal gå mindre op i cricketteknik. Til gengæld vil jeg gerne invitere klubber til at dele opgaver til frivillige, så flere medlemmer hjælper ny bredde i gang. 

 

Hvem vil dele ideer og prøve hinandens løsninger af?

 
 Cricketklubber i 2015 har stadig vidt forskellige lokale løsninger på organisering, klubliv og cricketbaner. Jeg håber, at vi kan komme i dialog med klubber som har lyst til, at give deres gode løsninger videre til andre cricketklubber. Det kan betyde mere arbejde, men det skulle også betyde at vi kan undgå at “opfinde dybe tallerkener”. Mit håb er at vi i klubberne tør dele gode og dårlige erfaringer, så vi sammen på tværs af klubber kan finde nemme løsninger til glæde for mere cricket.

 Ungdommen er stadig en af nøglerne til den større bredde i klubberne. Det mener DCF’s bestyrelse sandsynligvis stadig, eftersom at de har sat jagten ind på Masterklub-projektet. Jeg er blevet placeret i stolen for at samle trådene. Og med hatten i hånden går jeg på opdagelse i landets cricketklubber, hvor skolesamarbejder, kommunedialog, forældre involvering og lederrekruttering håndteres vidt forskelligt. 

Den nye skolelov har måske givet idrætten flere udfordringer?

 Dette område er der mange sportsgrene som søger svar på. Derfor fornemmer jeg i Idrættens Hus at dansk idræt søger at styrke frivilligheden. Dette emne tror jeg,  i år 2015, vil blive meget diskuteret og vi vil nok se cricketklubber blive sat på nye prøver. Der må findes smarte måder på, hvordan vi organiserer de rigtige frivillige i dansk cricket også i fremtiden, slutter den nye chef for Master-projektet Thomas Kronby. 

Jørgen Jønsson