Ole Roland i meget præsentabel tilstand redegjorde for integrationsprojektet

Ole Roland redegjorde for DCFs integrationsprojekt


Dansk cricket var i sidste uge på fornemste vis repræsenteret ved vores Kontorbos Ole Roland midt i magthavernes korridor i Bruxelles , hvor anledningen var en stor ICC-udstilling , som havde til formål at introducere verdens næstmest populære sportsgren globalt.

Ole redegjorde på en paneldiskussion, blandt andet om vores statsfinansierede integrationsprojekt samt det webbaserede ”spilcricket-sysstem” for de ivrige repræsentanter fra de 27 medlemslande hvoraf de 22 lande er medlem af ICC.

En af de store rum i Josef Antall-bygningen blev omdannet til et cricket-demonstrations område, hvor forbipasserende kunne få lejlighed til at prøve cricketspillets finesser. Mange af de besøgende gik frygtløs til opgaven, hvor folk fra de såkaldte ”ikke-cricketlande” som Rumænien, Ungarn, Tyrkiet,, og Polen viste masser af talent for spillet.

Alle talere var enige om, at cricket var ideelt i skolerne, hvor spillet da også havde vist stor fremgang. I sær dette, at cricket ikke er nogen kontaktsport, gjorde det populært hos deltagerne, fordi man her så store muligheder for at integrere piger og drenge i nogle fælles oplevelser.

Fornemme tilhørere lytter til Rolands redegørelse

”denne udstilling og efterfølgende paneldiskussion var et vigtigt udgangspunkt” udtalte regional Development Manager Nick Pink, og han fortsatte ” Vi har formået at samle en afbalanceret gruppe af medlemmer fra en række lande og fra hele det politiske spektrum, og vi ser frem til at arbejde sammen med dem i fremtiden for at sikre, at bidraget i cricket kan blive anderkendt bredt i det europæiske samfund” udtalte Pink.

 

Jørgen Jønsson