Nu har DCF søsat www.spilcricket.dk, der gør det nemt for skolelærerne at bruge cricket i idrætstimerne. På internetportalen kan idrætslærere, pædagoger og andre interesserede finde reglerne, idéer til opvarmningslege og forskellige varianter af cricketspillet. Samtidig kan materialet også bruges til at sætte fokus på emner som venskab og integration.

Landets skoler rammes i midten af september

Midt i september modtager alle landets folkeskoler plakater og postkort, der reklamerer for hjemmesiden. Forhåbentlig medfører dette en masse henvendelser til klubberne og forbundet fra de lokale skoler, og vi opfordrer derfor til, at klubberne kigger lidt rundt på hjemmesiden og forbereder sig på nye henvendelser.

www.spilcricket.dk kan man lægge videoer ind af forskellige cricket-tricks, spil og øvelser. Vi håber, at I vil være med til at gøre siden mere aktiv og tiltrækkende ved at lægge små film ind.

Din klubs fremtid

I den forbindelse vil vi gerne sætte fokus på vores tilbud om en klubudviklingsproces