I lørdags fejrede Dansk Cricket forbund sit 60 års jubilæum i form af en arrangement hvor dagens landsholdstrup som en del af deres forberedelse til turneringen i Dubai til november spillede en 20/20 kamp på Svanholm Park, hvor mange at tilskuerne var tidligere landsholdsspillere, der blev inviteret til dagen. Efter kampen blev der afholdet en buffet for spillere og de inviterede deltagere.

Kampen var arrangeret som en kamp mellem Øst og Vest men holdene var styrkemæssigt afvejet. Dagens mest interessante spillere var Amajd Khan, der har været professionel spiller i Kent de sidste 10 år. Om han kommer til at spille i landsholdstrøjen fremover er stadig uvist men afklares indenfor de nærmeste dage.

Danmark Vest gik først til gærdet og på de 20 overs formåede at poste 142 på tavlen. Det skyldes først og fremmest Aftab Ahmed der lavede præcis 50. Kamran Mahmood lavede 25 og Amjad Khan viste sin farlighed med en hurtig 20 før han blev stokket af Fr. Klokker.

Danmark Øst kom ikke rigtig i gang ved gærdet. Fr.Klokker lavede 13 før han blev dagens gærde for Amjad Khan der derved fik lidt hævn. Carsten Pedersen lavede 20 men faldt da Øst var tvunget til at forcere pga. få overs tilbage og Jakob Rubin lavede 17 med østs eneste sekser. Øst nåede op på 114 da tiden var gået.

Efter kampen blev årets spiller udnævnt af Peer Jensen. Der var vist ingen andre kandidater end Frederik Klokker. Den efterfølgende buffet var præget af nostagien takket være de gamle landsholdspillere. Jørgen Jønsson deltog i underholdningen ved at kigge på debutanterne fra forskellige årtier. Det blev en fornøjende affære.

DCF60_01

Dagens første gærdefald – Taha Ahmed dømmes ben for af Lars Andersen.

 

DCF60_03

Som Nissen sagde det er svært at skelne de to hold fra hinanden. Svanholms klubhus i baggrunden

 

DCF60_04

Aftab Ahmed slår 6 fremover. Hamid Shah den uheldige kaster.

 

DCF60_06

Ekspert panelet ser på kampen – Henrik Saxe, Anders Rasmussen og Jacob Larsen…..

 

DCF60_07

Aftab Ahmed kommer til kort – grebet af Rizwan Mahmood på grænsen

 

DCF60_09

Amjad Khan sweeper Hamid til 6

 

DCF60_11

Hamid får hævn, da Amjad Khan stokkes ud

 

DCF60_13

Christo Botma forsøger sig med et vippeslag………..

 

DCF60_14

…….men dømmes ud af Lejf Slepsager – ifølge regnskabsbogen ben for – ja for så trænger Lejf til meget stærke briller – men vi andre mener det var grebet ud……..

 

DCF60_15

Jørgen Jønsson i sit es…….

 

DCF60_16

Tilskuerne ser på…..

 

DCF60_17

Amjad Khan kaster……både i øst og i vest

 

DCF60_18

Frederik Klokker spiller i sit eget gærde på Amjad Khans kastning

 

DCF60_19

Yasir Iqbal falder til Aftab Ahmed

 

DCF60_20

Carsten Pedersen gribes på grænsen af Naveed Mughal

 

DCF60_22

Hamid Shah sende bolden i luften og gribes i flere forsøg af Kasper Rubin

 

DCF60_24

BIg Boom Bashir Shah slog ikke langt og i hænderne på Aftab Ahmed.

 

DCF60_26

Flere tilskuere…..

 

DCF60_27

Til sidst viser Saad Ahmed*+ han kan slå Amjad Khan til 4…….

 

DCF60_28

Formanden Thomas Kentorps lille velkomst tale……

 

DCF60_30

Nostalgien flyder

 

DCF60_29

Nostalgien flyder…..

 

DCF60_32

Jørgen Jønson leder efter debutanter fra de forskellige årgange

 

DCF60_33

og “Muggi” debuterede i 1963

 

DCF60_34

Hardy Sørensen

 

DCF60_35

Peer Jensen holder tale efter kampen for årets spiller

 

DCF60_36

og Frederik Klokker vandt selvfølgelig pokalen med årets scoringsrekord.