Den 18. maj var U13 østtruppen samlet i Køge for at spille en sidste udtagelseskamp inden den endelige udtagelse af de 13 spillere, der skal til Nykøbing Mors og kæmpe for Danmark i starten af august.

Der blev eksperimenteret med at spille den sidste halvdel af kampen under de store projektører, som blev forbedret sidste år, da landsholdet spillede deres første Day Night i Danmark. Kampen sluttede efter kl. 22 og der blev derfor afviklet 2 gange 30 overs. Der var utrolig meget lys i in-fielden for både kastere og gærdespillere. Succes bliver derfor gentaget for U15 fredag den 22. juni.

Dansk Cricket Forbund takker Køge mange gange, fordi de vil lægge bane til ved disse to arrangementer og skabe en stor oplevelse for vores unge elitespillere.

Mickey Lund