Landstræner Jeremy Braysætter de sidste brikker inden Los Angeles

Landstræner Jeremy Bray sætter de sidste brikker inden Los Angeles

Nu kan vi cricketinteresserede så småt begynde at krydse fingre for et godt dansk resultat for det danske landshold, når det på fredag drager ”Over there”, for at spille World Cup-kvalifikation i Los Angeles i tiden 29. oktober til 5 .november 2016.

Der har i mange måneder været arbejdet utroligt hårdt og målrettet under ledelse af landstræner Jeremy Bray med henblik på den meget vigtige World Cup-kvalifikations-turnering som starter sidst i næste uge. Vejret har været en god hjælper op til denne begivenhed, hvor træner og spillere, et godt stykke ind i denne måned har kunnet træne udendørs.

Anfører Michael Pedersen med ryggen til er sammen med Åbningsbowler Basit Javed skadefri

Anfører Michael Pedersen med ryggen til er sammen med Åbningsbowler Basit Javed skadefri

Vi har spurgt Jeremy inden afgang til Houston, hvad han forventer af denne meget svære opgave. Lad mig straks afsløre, Jeremy Bray er superoptimist på holdets vegne. Det har han også god grund til.

”Jeg har trin for trin kunne se en udvikling i den positive retning med holdet, ligesom skaderne på et par af holdtes førende spillere- Michael Pedersen og Basit Javed- er et overstået kapitel. Med hensyn til mine forventninger til holdet og vores placering, er jeg superoptimist og tror og håber på, at vi ender på en af de to første pladser, der automatisk giver oprykning til division-3” siger Jeremy Bray.

Og nu kan Pedersen trække lod igen

Og nu kan Pedersen trække lod igen

I forhold til det tidligere udtagne hold, er der sket en enkelt ændring – Bobby Chawla, der spiller i Australien, nåede ikke at blive i orden med sin skulder. I stedet er unge Wahab Hashmi fra Svanholm udtaget.

Det er ikke sikkert at unge Wahab Hashmi kun bliver "vandbærer"

Det er ikke sikkert at unge Wahab Hashmi kun bliver “vandbærer”

 

Det danske hold rejser fredag den 21. oktober og lander i Houston, hvor holdet har aftalt to opvarmnings kampe inden man flyver videre til Los Angeles.

Turneringsprogrammet er følgende: Lørdag den 29.oktober Danmark- Italien søndag den 30.oktober Danmark-Jersey, Tirsdag den 1. november Danmark-Bermuda, onsdag den 2. november Danmark-USA, Fredag den 4. november Danmark-Oman og Lørdag den 5. Finale og placeringskampe.

Meget kommer til at hvile på¨Klokkers brede "batteskulder"

Meget kommer til at hvile på Klokkers brede “batteskuldre”

Det er positivt, at vi har en landstræner der er så optimistisk. Han og holdet har virkelig også gået til den med træningen, samt det mentale arbejde. Holdet er så godt, at hvis det kører optimalt for spillerne under turneringen, ja så kan træner Bray godt få ret i sin profeti. For os, der sidder udenfor og kigger nøgtern på de hold, der er med i turneringen, så kan alle hold gøre det samme, som Jeremy  Bray tror og håber på. Det bliver en meget spændende turnering hvor vi håber, at dansk cricket vil vise den internationale cricketverden, at vi er gode nok til at gå et step op af rangstigen i Los Angeles. På den anden side bliver vi også nødt til at berøre det lidt ømme punkt – i så tæt og stærk turnering, skal vi for alt i verden undgå at ende på en af de sidste to pladser, der automatisk betyder nedrykning.

Jørgen Jønsson