Ventede sejre over hele linjen

Miraklernes tid var forbi søndag, hvor resultaterne så nogenlunde var efter bogen.

Glostrup mente dog, at der indtraf en form for mirakel i Husum, idet vestegnsbeboerne hævdede, at de to dommere, der gjorde tjeneste i både Esbjerg – Glostrup og Husum- Glostrup havde sat dansk rekord med i alt 13 ben for domme ud af de 37 gærder, der faldt. Kendelserne var fordelt med 7 i Esbjerg og 6 i Husum – så nogenlunde ligeligt spredt ud blandt holdene.

Angående rekorder kommer dommer Bent Nielsen med denne kommentar: “Sidste år ved ECC Division 5 på Korfu dømte Tim Jensen ( Tyrkiet-Bulgarien) og jeg selv (Sverige-Estland) og i de to kampe blev der dømt i alt 13 ben for, 7 ud af 11 gærdefald i Tyrkiet-Albanien og 6 ud af 20 gærdefald i Sverige-Estland. Det mest bemærkelsesværdige er nok at vi to danske dommere stod for alle 13 ben for domme uden nogen til vores kollegaer i den modsatte ende.”

Men stillingen i både toppen og bunden af Elitedivisionen er interessant her, hvor der resterer 3 spilleweekender.

Lads os tage toppen først:

SVANHOLM 10 8 2 1600 1408 60 95 16 1,79924
HERNING 10 8 2 1874 1403 70 88 16 1,67918
GLOSTRUP 10 7 3 1547 1329 64 94 14 1,70967
KB 10 6 4 1685 1576 81 81 12 1,06916

Svanholm er foran Herning i form af en bedre kvotient. Glostrup er dog ikke væk endnu, da holdet skal møde Svanholm to gange og slutter af med Herning i Solvangsparken.

Brett Mulder bliver et af dagens talrige ben for ofre

KB forekommer hægtet af og i ingenmandsland. Ved en sejr over Svanholm kunne holdet lugte medaljer, men det var ikke tæt på. Og det ville heller ikke være fortjent. Holdets markspil var i den grad uoplagt og det hørte til sjældenhederne, at markspillerne fik bolden i hænderne første gang – og til almindelighederne, at den smuttede forbi. Måske pga. ramadan, hvem ved. KB vandt lodtrækningen og gik ud i en dyngvåd mark og fik til sidst en umulig bold at bowle med. KBs regnskabsfører m.m. Injam Khokar råbte og skreg – af hensyn til censuren skal vi ikke skrive, hvad han skreg – da han hørte om beslutningen.


Jim Moniz slag kunne ikke konkurrere med højhuset i højde og han gribes ud

Svanholm startede overvældende forsigtigt fordi åbnerne troede, at pitchen, der havde taget op mod 80-90 millieter regn i løbet af natten var fuld af farer. Såden virkede det nu ikke. Efter 2 svanholmere var ude for 6, kom Ali Ahmed til fadet og for første gang i sin svanholm-tid dominerede han en halvleg med 78 på 142 bolde mod sin gamle klub. På en normal bane uden ankelhøjt vådt græs ville det have været 100 sådan som han ramte sine drives


Svanholms Ali Ahmed gribes ud på dette stød efter sin topnotering med 78

202 lød KB`s opgave. En løfterig start, hvor 3 gærdet første var ude for
78, blev smadret, da alle hardhitterne hittede boldene fra Brett Mulder
(4/11) ud til gribere. Det blev til 117.

I Husum stod den på forsigtighed fra de normalt så hurtigscorende glostrup-spillere. Det ligner ikke dem at være 47 overe om at score 168, men det var også den mere sindige Martin Jensen, der førte an med 37. Husum brugte 10 overe mindre, men så var de også ude for 125. Hauke Müller 45, David Borchersen 4/20.

Det bringes os til stillingen i bunden, hvor Esbjerg fik nyt mod på livet og rykkede foran de to sidste, der nu er Husum og Nørrebro, der begge tabte søndag.


AB`s Bashir Shahs appel ser ret sandsynlig ud, da gærdespilleren blev ramt på bageste ben – men først på næste bold løftede dommeren fingeren

AB og Nørrebro skulle være spillet på AB`s bane, men ikke overraskende kunne den ikke klare nattens vandmasser. Nørrebros bane stod direkte under vand og eneste ledige bane i københavnsområdet var Svanholms bane 2, som så blev brugt med ikke stor lyst på grund af dens størrelse. Nu er den nu stort set lige så stor som adskillige af de jyske baner, og det blev da heller ikke til noget rigtigt pointorgie i 40 overes kampen, hvor AB fik en god start med treeren Naveed Mougal bedst med 57 ud af de 206. Nørrebro uden den sygdomsramte Aftab Ahmed ude for 99


Nørrebros Jahangir Ashraf løbet ud og det lakker mod enden for gærdeholdet.
Mærk AB`s særdeles klædelige nye tøj.

Bunden

AB 11 4 7 1798 1802 105 83 8 0,78872
ESBJERG 12 4 8 1616 2280 101 94 8 0,65965
NØRREBRO 10 3 7 1458 1352 97 64 6 0,71152
HUSUM 12 3 9 1528 1991 106 86 6 0,62265

1. division

Alt for FCK

Her cementerede Ishøj sin førsteplads med en stor sejr over Hvidovre. P.
Kumar i front – 81 på 54 bolde i scoren på 226. Hvidovre ude for 126.

KB`s bane er nu spærret, fordi et drænrør ikke virker. Det er nu ikke fordi det gør den store forskel. KB`s banefolk pladrer løbende banen til med vand og lukker ikke hanerne, når cricketspillerne skal spille fordi de små FCK-ben skal have blødt græs at falde på, så det er ikke mange kampe, KB har kunnet spille hjemme. Det er trist, at den gamle klub, der har cricket, tennis og fodbold i sin formålsparagraf, nu er så lalleglad over, at de kommercielle foretagende ved navn FCK holder til på dens bane, at formålsparagraffen kunne udskiftes til: Alt for FCK.

Igen havde KB flyttet en kamp – denne gang KB II-Skanderborg, der afvikledes på en dejlig bane i Ishøj med en ventet Skanderborg-gevinst som resultat.
Brødreparret Rizwan og Kamran Mahdmood sørgede ca. for den sidste halvdel af de 122, der var nok til sejren

1., division

ISHØJ 11 10 1 2097 1399 78 102 20 1,96014
KOLDING 10 7 1 2 1534 1439 70 91 15 1,38582
SKANDERBORG 10 7 3 1625 1245 71 82 14 1,50744
ALBERTSLUND 11 7 4 1613 1466 83 110 14 1,45819
KØGE 11 5 6 1301 1348 87 81 10 0,89857
AALBORG 11 3 8 1411 1743 101 85 6 0,68128
HVIDOVRE 13 3 1 9 1780 2063 120 99 7 0,71183
KB II 11 1 10 1135 1778 107 68 2 0,40569