På Svanholm Parks græspitch spilles i disse dage en turnering mellem Danmarks og Norges U-15 hold og Hollands U-14.

DSC_0680

Annique Uddin snøres af en offskurer

Efter at Holland havde slået Norge rimeligt knebent med to stående gærder mandag gjaldt det tirsdag Danmarks kamp mod Holland.

Efter nogle direkte grufulde indledende 6 overe fra de tre benyttede fastbowlere havde hollænderne 40 uden gærdetab i den 6 over, men da Horsens lille Shangev Thas kom på med fornuftig ”på pletten- medium” og da samtidig spinnerne fik god hjælp af pitchen endte hollænderne fra at være 41/1 til at være all out for 97 på 26 overe. Thas tog 4/6 på 5 overe, Rasmus Kirkmand, Kolding 2/6.

DSC_0684

Jonas Henriksen bowles

Samme Thas gik hurtigt ved gærdet og vi mistede det første gærde ved seks, men den anden åbner anføreren Annique Uddin, AB scorede 32 og fik bistand af Jonas Henriksen, Svanholm (24) og Zacharia Raja, Køge (23). Tre gærder faldt i et minisammenbrud fra 90 til 94, men danskerne passerede på 19 overe for 6 gærder.

Vinder danskerne over Norge onsdag har de vunder turneringen. Vinder Norge skal regnemaskinen i gang.

DSC_0679

Saif Ahmeds endeligt

De tre drengelandshold slutter torsdag af med tre 20/twentykampe.

SN

DSC_0673

Fra Norge-Holland. En nordmand går til den.