DCFs Ivan Kristensen med ryggen til fortæller serbiske spillere om dansk cricket

DCFs Ivan Kristensen med ryggen til fortæller serbiske spillere om dansk cricket

DCFs ungdomstræner Ivan Kristensen instruerer serbiske trænere og spillere

Dansk cricket er med til at udvikle cricketspillet i Serbien, hvor Ivan Kristensen netop er kommet hjem fra sin udviklingstur i Beograd.

Dette udviklingsarbejde, som Ivan Kristensen stod for, var et led i det arbejde, som ICC støtter, i håb om at få endnu flere lande til at spille cricket.

Serbien, som har et indbyggertal på ca. 7.millioner har et noget større areal – 77,474 kvm. mod Danmarks 43,094 kvm for at lave mange nye cricketbaner på.

Men som Ivan udtrykker det ”Jeg fik noget af et chok, da jeg blev konfronteret med den bane jeg skulle undervise på. Det viste sig, at det var en gamle lufthavn i Beograd, hvilket jeg hurtigt blev bekræftet i.  Der stod ca. 15 gamle flymodeller, gamle jagere fra krigstiden, og hvor græs standarden næsten var ankelhøjt”.

Banen i Beograd var en tidligere lufthavn

Banen i Beograd var en tidligere lufthavn

Formålet med Ivan Kristensens deltagelse var, at han skulle undervise og inspirere både trænere og de unge spillere, og da temperaturen hurtig røg op på 36-37 grader, blev det aftalt, at man skulle starte tidligt, kl. 9.00, hvor den første lektion var med nogle meget interesserede U.13.spillere (12) denne lørdag morgen. Fra kl. 11.00 til 13.00 fortsatte Ivan med U.15spillere.

Ivan taler for lutter øre

Ivan taler for lutter øre

”Begge aldersklasser var meget opsatte og startede i et hæsblæsende tempo, hvor jeg var nødt til at stoppe dem, i deres iver, hvor de spillede på tværs af pitch med både marktræning, kastning og gærdespil i en stor ”pærevælling”, hvis jeg må bruge det udtryk. Jeg blev af sikkerhedsgrunde nødt til at stoppe træningen, og få sat den i bedre struktureret rammer, hvis det ikke skulle ende med at være ”livsfarligt” siger Ivan Kristensen.

Om søndagen var det aftalt, at Ivan skulle tage sig af de indkaldte trænere, hvor man startede kl. 9.00 og sluttede kl. 13.00,  p.g.a. den stærke varme.

Pitchen var af beton

Pitchen var af beton

” Her fik jeg lejlighed til at køre nogle træningsøvelser og fortælle lidt om dansk cricket, samt hvordan man kan gøre en simpel øvelse mere og mere svær. Man skal jo huske de vigtige ting ved cricket, når man har med nye spillere at gøre, det skal være sjovt at komme til crickettræning” forsætter Ivan.

Ivan Kristensen mener der er 3-4 klubber i Beograd, og at de har en lille turnering i Serbien, hvor de også spiller en del kampe mod hold fra Slovenien og Bulgarien.

Banen i Serbien er nok lidt mere ujævn end Husum eller Svanholms

Banen i Serbien er nok lidt mere ujævn end Husum eller Svanholms bane

”Min vurdering af denne tur var, at disse mennesker hernede er meget engageret i cricket, og især med at arbejde med de unge spillere. Jeg fik talt med dem om uddannelsen indenfor ICC-cricket med nogle Level 2 kurser, og foreslog dem at de skulle prøve at tage til Danmark, det er jo billigere, med hjælp fra ICC. Hvem ved, på sigt vil jeg måske møde Serbien med vores U.15.hold om nogle år. Men det kræver virkelig hårdt arbejde fra serbernes side. Først og fremmest skal de have lavet et par ordentlige baner, så standarden automatisk vil blive bedre. Jeg vil gerne takke DCF for denne mulighed jeg fik, er sikker på at denne tur har givet mig endnu mere i bagagen, som jeg kan bruge i mit kommende arbejde med de danske unge” slutter Ivan Kristensen.

Jørgen Jønsson