En hollandsk appel i opvarmnings -kampen mod Danmark

En hollandsk appel i opvarmnings -kampen mod Danmark

Efter en sløj start ved gærdet spillede holdet sig op til sidst

Der er mange der siger at man ikke skal lægge så meget i opvarmningskampe, men alligevel, det hollandske hold, der de kommende dage skal spille med i en tre-nationers-turnering mod Danmark og Guernsey, både 50 overs-og Twenty20-overs-kampe på Svanholm Park, virkede i sammenligning med det danske hold lidt yngre? Om det er fordi vi i form af det danske sunde og mørke rugbrød, det tror jeg i øvrigt ikke at alle vores spillere af anden etnisk baggrund ynder at indtage til hverdag, der gør os større, er et åbent spørgsmål. Men det kunne da også sagtens skyldes at de hollandske spillere for det meste, er U.16.spillere.

Den hollandske keeper blev ramt i hovedet, men var hurtig klar igen

Den hollandske keeper blev ramt i hovedet, men var hurtig klar igen

 

I selve kampen hvor det danske hold batter først, kan man vist roligt konstatere, at selv om vi er nok så stærkere og ser større ud end hollænderne, var det ikke til at se i kampens start, hvor de fleste af de danske gærdespillere så ud som om, at de havde aftalt en konkurrence, om hvem der bedst var i stand til at slå bolden op i luften, og helst ud i det vi populært kalder ”kohullet”. Vi havde 6 gærder ude for 70 efter 12 overs. Selv om Saif Ahmed, som jo er A.landsholdspiller, og det forpligter vel, scorede 22 på 18 bolde, virker han i øjeblikket som om, at han for det meste vælger de forkerte bolde på det forkerte tidspunkt, og hvor han egentligt selv har spillet sig frem til en god strikerate, hvor han ikke behøver at have så travl med at få nye ideer  i sit gærdespil.

Saif Ahmed bliver grebet ud

Saif Ahmed bliver grebet ud

Takket være en rigtig god 7-gærdestand mellem Sangeev Thas (44 på 36 bolde) og Marcus Knapp (18 på 22 bolde) på 64 points. fik det danske hold rettet noget op på totalen, som endte med 134 for 6.

Hvis vi skal dvæle lidt ved det rent tekniske ved det danske holds gærdespil, var det meget betegnende, at de fleste spillere valgte at gøre det sværeste ved sig selv og holdet, ved for det meste at spille bolden mod skruning og retning, og for det meste i luften- på denne bane, som endnu engang var perfekt, og lignede de engelske baner, kunne man ikke bruge undskyldningen om, at bolden ikke flyttede sig. Dagen blev dog reddet i form af den omtalte 7-gærdestand mellem Sangeev Thas og Marcus Knapp.

Vores kastning og markspil var generelt bedre og mere farligt end hollændernes, hvilket da også resulterede i, at vi forholdsvis hurtigt fornemmede, at denne kamp, sad vi rimeligt på, trods en ikke alt for prangende gærdeindsats. Vi havde 5 hollandske gærder ude for 59 efter de første 13 overs, og hollænderne sluttede med 80 for 6 på de 20 overs. Det danske markhold virkede udmærket med kun 6 ekstra og god og tæt kastning, hvor Anique Uddin (2 for 16), Jonas Henriksen(1 for 7), og A.Ur. Rehman, som bowlede sine 4 overs præcist(1 for 14), gjorde det svært for de hollandske gærdespillere.

En hollandsk appel om stokket ud

En hollandsk appel om stokket ud

Hvis man sad med de såkaldte ”argusøjne”, var der flere ting, der kunne rettes på det danske hold, uden at man skulle bruge års træningstimer på at ændre det.

De fleste af de danske spillere løber for dårligt mellem gærderne, vi skal måske hellere konstatere, at de nok ikke har lært det grundigt nok- det er en gylden regel, at man altid løber det første løb igennem, og ikke bare siger til sig selv ” der en vist kun en på den bold” man skal altid regne med at markspilleren fejler og presse modstanderen ved at løbe 100% igennem. Den anden elementære fejl, er nok lidt sværere at ændre. Alt for mange af vores gærdespillere spiller på tværs af bolden og ikke i linje, dette ser naturligvis mere fatalt ud på græspitch, men vi kan lige så godt vænne os til dette problem, når vi skal spille ude og på bedre plan.

Alt-muligmanden i dansk cricket Frederik Klokker bærer sin søn Noah på sine skuldre- der var jo ingen ark på Svanholm Park

Alt-muligmanden i dansk cricket Frederik Klokker bærer sin søn Noah på sine skuldre- der var jo ingen ark på Svanholm Park

Jørgen Jønsson