Carsten Pedersen Man of the match mod Malaysia

Nu skal vi vinde over Nepal

Begynder det nu at kunne mærkes – den meget varme og fugtige luft derude i Malaysia- der er i hvert fald meldinger om at det danske markspil- Fredrik Klokker må være en af undtagelserne 4 greb og en stokket – virker lidt mere løst og at markopstillingerne måske var lidt for defensive, eller også er det fordi, at spillerne netop virker lidt matte.

Egentlig blev de første 30 overs afviklet fornuftigt af det danske hold – 3 gærdet nede for 107 points, hvilket giver en runrate på 3,5- men den gode gamle teori, har man ikke mistet for mange gærder inden de sidste 20 overs, kan man godt lægge yderligere 150 points på tavlen, blev et godt bevis i Malaysias halvleg, som sluttede på 252 for alle på 49,5 overs.

Selv om Bobby Chawla, som sædvanligt fristes man til at sige, blev vores billigste bowler -10-0-31-1 – var det nok Aftab Ahmed, der kæmpede heroisk i den fugtige varme, bowlede 7 overs i sit første spell- der skal roses for aldrig at give op, hans tog 2 gærder for 34 på 9 overs.

Lejf Slebsager og Hamid Shah, sidstnævnte efter to meget dyre første overs, blev dog vores bedste gærde-takere med henholdsvis 3 for 55 på 9 overs og Hamid med 3 gærder for 41 men på kun 4,5 overs. I de tre kampe Frederik Klokker har spillet, har han kun afleveret 6 ekstra, hvilket har været stærkt medvirkende til at danskerne er et af de hold der har haft færrest ekstra – 39 i de 4 kampe er det blevet til hvoraf de 26 er wides).

Som turneringen skrider frem, ser det ud til, at net-runraten meget vel kan blive udslagsgivende, når de to oprykkerhold skal findes.

Rizwan Mahmood, Henrik Saxe og Sair Anjum, sidder over i dag, det giver førsteoptræden til Taha Ahmed.

De danske spillere får fortjent en drikkepause

Nye tider når vi vinder en internatioal kamp på vores brede gærdeside

 

Selv om vi efter den lidt halvdårlige marktur fastslog, at vores hold er stærkt nok til at vi bør batte over Malaysias total, var der faktisk ikke meget der tydede på denne spådom efter de første 30 overs, hvor vi have 4 gærder ude inklusiv Frederik Klokker, der blev grebet for kun 6 points. På dette tidspunkt have vi kun en runrate på ca. 4,0. Da Frederik var gået var det nu op til brødrene Pedersen – Carsten der stadigvæk stod inde som åbningsgærdet, og lillebror Michael, som har gjort det godt som 5-6er i de andre kampe. Shehzad Ahmed var inden gået i over nummer 7 efter at have lavet 20 på 29 bolde, og Andy Lambert blev efterfølgende dømt ben-for ved totalen 71 (16 overs), næste mand Taha Ahmed blev hurtigt grebet ud (3 ude for 72- 18 overs). Næste mand var ikke nogen mr. hvem som helst – Frederik Klokker, og på dette tidpunkt da han gjorde sin entre, var det naturligvis med forventningerne om at han og Carsten Pedersen skulle lave en god gærdestand, hvis vi skulle vinde denne kamp. Frederik blev dog ret hurtigt grebet ud, og pludselig stod vi med 4 ude for 81 på 20 overs og som nævnt i indledningen var det nu brødreturen, som skulle bringe os ind i kampen igen. Michael Pedersen gjorde et godt bidrag til videreudviklingen i halvlegen, indtil han blev bowlet ud af Durran efter at have scoret 29, medens Carsten blev stående og ventede på de løse bolde. Da der manglede 15 overs og 100 points, kom Aftab Ahmed ind med sin gode optimisme og spillehumør, og han fik lagt 25 points på tavlen på 27 bolde, alt imens Carsten spillede i et godt og koncentreret tempo-Aftab grebet i over nummer 42 ved totalen 202 for 7.

Carsten Pedersen spillede en flot halvleg mod Malaysia

Da de to svanholmere Hamid Shah og Bobby Chawla mødtes i en 8-gærdestand manglede der altså 53 points med 7 en halv over tilbage. De to spillere gav ved denne lejlighed et godt billede på, hvorfor Svanholm allerede 3 kampe før turneringsafslutningen havde sikret sig DM for 25 gang- de to ordnede det sidste for det danske landshold, og beviset på holdets brede gærdeside blev fastslået med syvtommersøm. Vi passerede i over nummer 48- 254 for 7 gærder.

Flot battet, og nu venter vi spændt på, om holdet har rejst sig så meget fra nederlaget mod Singapore, at vi kan slå Nepal, for det bliver vist nødvendigt, så vidt jeg har læst net-runraten.

Chris Rawson har været de danske netlæsere en fortæffelig ball by ball-reporter

 

Jørgen Jønsson