De Jublende danske vindere i Holland

De Jublende danske vindere i Holland

Slog Guernsey I den afgørende kamp og kan ikke indhentes

Man oplevede naturligvis en flok glade og jublende danskere, efter turneringens bedste gærdespiller Saud Munir fra Svanholm havde scoret det vindende points mod Guernsey. Det gjorde at det danske U.17.landshold, som stadigvæk er ubesejret inden den sidst kamp i morgen mod Italien, kunne juble over en overbevisende indsats i denne turnering, hvor også repræsentanten fra ICC lige efter kampen udtalte, at det danske hold var klart det bedste hold i turneringen, og  det var helt fortjent, at holdet vandt.

Guernsey var først ved gærdet og mistede de første 4 gærder efter 15 over (43) points. Når det ikke var holdets hurtige kaster Jonas Henriksen, der ellers meldes velbowlende, som fik gærder i dag, så overtog den anden meget velbowlende pacer Magnus Kristensen hans ”gærdeæder-rolle” og erobrede 4 gærder for kun 6 points, der gjorde Magnus til en fortjent ”Man of the match”. Guernsey formåede kun at score 84 points på 41 overs, hvor det danske slowbowler-talent Shangeev Thas tog 3 gærder for 15 points på sine 10 overs. En anden dansk bowler der var utrolig billig var Azaan-Ur Rehman der tog 2 gærder for 2 points på sine 7 overs, hvoraf de 6 var maidens.

Det glade hold og deres trænere

Det glade hold og deres trænere

Det danske hold mistede fire gærder men var alligevel ovenpå og blev en sikker vinder

Selv om den danske start ved gærdet var noget rystende-3 ude for 12 på knap 4 overs- ved vi, at den danske gærdeside er rimelig bred mod et hold af Guernseys kaliber. Anfører Oliver Hald og Saud Munir, sidstnævnte som har været turneringens bedste gærdespiller, fik stoppet mandefaldet – 69 for 4- og så var det stort set en ekspeditionssag for Saud og Jonas Henriksen at slutte kampen af. Saud Scorede 47 not out på 48 bolde medens Jonas Henriksen gik not out med 5 points.

Magnus Kristensen en fortjent "Man of the match" efter sin flotte kastning

Magnus Kristensen en fortjent “Man of the match” efter sin flotte kastning

Det danske hold brugte 16 overs til at passere Guernseys score- 88 for 4- og vandt kampen med 6 stående gærder.

Nu er kampen i morgen mod Italien kun vigtig for holdets og DCFs gode ry om omdømme, og selv om trænerne måske vil starte med de lidt mere uprøvede kræfter, er vi sikker på at holdet slutter af med endnu en sejr.

Vi har vist engang fortalt hjemmesidens læsere hvordan situationen er med hensyn til fremtiden og mulighederne for det danske U.17.landshold, men gentager det nu glædeligt efter denne turneringsejr – vi skal  i næste sæson dyste i den endelige ICC-U.19.kvalifikationsturnering mod de stærke 3 andre nationer Irland, Skotland, og Jersey, hvor kun vinderen går videre til det endelige World-Cup-2018.

Saud Munir turneringens mest scorende

Saud Munir turneringens mest scorende

Jørgen Jønsson